Krimi8. juni 2023 (opd. 8. juni 2023)

Tre ting kan tiltalte i Mia-sagen ikke forklare

Under torsdagens retssag er der flere ting, den tiltalte ikke kan forklare, om sin og Mia Skadhauge Stevns tur i Hammer Bakker
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mia-sagen forklaret
 Alexander Brisling

LÆS OGSÅ: Tiltalte forklarer: Sådan døde Mia Skadhauge Stevn

Efter tiltalte torsdag forklarede, hvordan Mia Skadhauge Stevn ifølge ham døde 6. februar, vender anklager tilbage til hans færden i skoven, inden Mias død.

Men tre ting kan den tiltalte ikke forklare.

Anklageren fortalte onsdag i sine indledende bemærkninger, at der i skoven blandt andet blev fundet et sæt nøgler, og det husker tiltalte også noget om.

Men derudover fandt man også en hårelastik med Mias DNA i samme område samt nogle brystplastre, der svarer til nogle Mia Skadhauge Stevn også havde i sin lejlighed.

Men hverken elastik eller plastre mener den tiltalte at have set.

Endnu et stop

Indtil videre har vi kun hørt om to stop i Hammer Bakker, men det viser sig, at der er flere.

Politiet har kunnet spore bilens færden i skoven via en GPS, som tiltalte ellers havde slået fra.

Men GPS'en viser, at der skulle være foretaget endnu et stop, og det stop er i nærheden af netop de DNA-spor, som politiet har fundet i området.

Uklarheden om det tredje stop får anklageren til at stille tiltalte en række direkte spørgsmål om tiden i skoven.

– Forsøger Mia at løbe fra dig derude?

– Nej.

– Har du fat i Mia, så hun taber sin hårelestik.

– Nej, og jeg er ret sikker på, at hun aldrig har haft den hårelastik.

– Har du hevet brystplastre af Mia derude?

– Nej, jeg har ikke set nogle brystplastre.

– Har du forsøgt at have samleje derude?

– Nej, jeg forsøgte aldrig.

Han nægter desuden at have været der, hvor både elastikken og brystplastrene blev fundet.

Sponsoreret indhold