Krimi23. december 2020

Tre politibetjente dræbt af skud i Frankrig

Ifølge myndighederne er tre betjente blevet skudt og dræbt i det centrale Frankrig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Opdateret klokken 09.05: Det formodede gerningsmand er fundet død.

Tre betjente er skuddræbt, mens en fjerde betjent er såret.

Det oplyser det franske nyhedsbureau AFP ifølge TV 2.

Dramaet udspillede sig angiveligt natten til onsdag i byen Saint-Just vest for Lyon.

Ifølge det franske medie BFM blev politiet kaldt ud til husspektakler og forsøgte i den forbindelse at redde en kvinde ud af et hus.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Redningsaktionen gik dog galt, og fire betjente blev ramt af skud fra en 48-årig sindsforvirret mand.

Franske medier oplyser, at manden under aktionen satte ild til huset, der nu er brændt helt ned.

Onsdag morgen er den formodede gerningsmand fundet død. Det skriver Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, på Twitter. Det er ikke nærmere beskrevet, om personen formåede at flygte, eller om personen blev fundet i det nedbrændte hus.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Franske specialstyrker er nu på stedet.

Manden er angiveligt kendt af politiet i forbindelse med en sag om forældremyndighed.

Tre betjente blev dræbt under aktionen.

Opdateres …

Sponsoreret indhold