Krimi10. oktober 2022

Tre børn fundet druknet: 30-årig mor anklages for drabene

Tre børn blev sidste måned fundet livløse på den berømte strand langs kysten ved Coney Island i New York. Nu er børnenes mor, den 30-årige Erin Merdy, blevet anklaget for drabene
Politiet på arbejde på stedet ved Coney Island, hvor de tre børn blev fundet. 
Politiet på arbejde på stedet ved Coney Island, hvor de tre børn blev fundet.
 Foto: Ritzau Scanpix

En strandstrækning med forlystelser, glade børnefamilier, lifligt duftende popcorn og festfyrværkeri.

Sådan kender vi almindeligvis den turistede kyststrækning ved Coney Island i den sydlige del af New York. Men den sædvanlige gode stemning blev med ét overskygget af en decideret grusom sag, da den lokale politiafdeling fik et ildevarslende opkald.

Det handlede om en mor og hendes tre børn.

– Et bekymret familiemedlem antydede, at børnenes mor kunne have druknet dem, lød det fra talsmanden for New Yorks politi til CBS News, da historien om det, der nu har udviklet sig til en drabssag, blev omtalt i første omgang i midten af september.

Og nu er politiet kommet et skridt nærmere deres bange anelser. I hvert fald er de tre børns 30-årige mor, en kvinde ved navn Erin Merdy, blevet sigtet for at have taget livet af sine egne små børn.

Det skriver The Mirror.

Druknet og efterladt

Sigtelserne modtog hun den 6. oktober, og politiet mener at kunne føre stærke beviser mod, at hun slog sine børn – den syvårige Zachary, den fireårige Liliana Stephens og den kun tre måneder gamle Oliver – ihjel ved at drukne dem den 12. september.

Alle tre børn blev erklæret døde på Coney Island Hospital, efter de blev fundet livløse og drivvåde langs vandkanten på den berømte strækning.

Politidirektøren i Brooklyn, Eric Gonzalez, kalder det for en chokerende og ubeskrivelig forbrydelse.

– Disse uskyldige unge børn havde hele deres liv foran sig, da deres egen mor efter alt at dømme druknede dem, og efterlod dem på stranden ved Coney Island, udtaler han.

Store dele af strandpromenaden var afspærret langs Coney Island, efter politiet gjorde det grusomme fund tidlige om morgenen i midten af september. 
Store dele af strandpromenaden var afspærret langs Coney Island, efter politiet gjorde det grusomme fund tidlige om morgenen i midten af september.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Politiet kan desuden oplyse, at et familiemedlem fik et opkaldt fra den nu drabssigtede Erin Merdy, som de mener, blev foretaget en time efter børnenes tragiske død.

På dette tidspunkt vidste Erin Merdy ikke, hvor hendes børn var.

Faren sendte politiet mod stranden

Faren til de tre børn indledte en eftersøgning i samarbejde med politiet, og herefter blev de tre børn fundet af myndighederne tidligt om morgenen. Det var ligeledes børnenes dybt bekymrede far, der pegede politiet i retning mod strandpromenaden Coney Island.

Den 30-årige mor blev kort efter fundet alene. Hun var gennemblødt og barfodet.

Merdy har tidlige kæmpet med alvorlige psykiske problemer, ligesom hendes mor, Jacqueline Scott, mente, at hendes datter har haft en fødselsreaktion. Politiet mener, at hun på det seneste havde opbygget en stor gæld, og at hun ikke var i stand til at betale huslejen, der hvor hun og de tre børn boede.

Erin Merdy skal nu gennemgå en grundig mentalundersøgelse. Det er endnu uvist, hvornår sagen mod hendes starter.

Sponsoreret indhold