Krimi9. maj 2022

Tre børn blev krænket af bekendt mand: Fængsles og udvises

En nu 42-årig mand er idømt seks års fængsel og udvisning til England for at begå overgreb på små børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-09-03_kl._11.21.46.png
 Foto: Ritzau Scanpix

En lille pige på kun 4 år blev for halvandet år siden krænket af en nu 42-årig mand.

Men hun var ikke den eneste. Også to børn på cirka 8 år blev udsat for alvorlige krænkelser og overgreb af manden.

Mandag er han blevet idømt seks års fængsel og udvist for bestandig. Dommen er faldet ved Retten i Holbæk.

42-årige Valdemar Rasmussen er udvist til England. Den del af dommen har han valgt at anke. Fængselsstraffen har han modtaget, oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden var ikke i familie med børnene, men han kendte dem og havde en relation til dem.

Overgrebene på de tre piger fandt sted i løbet af sommeren og efteråret 2020. Blandt andet blev en pige vækket af, at han var i gang med at voldtage hende. Hun fik ham til at stoppe ved at sige, at det gjorde ondt på hende.

Han befølte også pigerne.

Overgrebene skete på to forskellige adresser i henholdsvis Vig og Nykøbing Sjælland.

Foruden de seksuelle krænkelser er han blevet dømt for at have været i besiddelse af børneporno.

Han er dømt efter anklageskriftet, og nævningetinget valgte at følge anklagemyndighedens påstand.

Valdemar Rasmussen skal også betale erstatning til de tre ofre. I alt løber det op i 230.000 kroner, som skal fordeles mellem de tre piger.

Sponsoreret indhold