Krimi20. februar 2022

Tre betjente tiltalt: Skrev uhyggelige beskeder med Sarah Everards morder

Tre betjente er blevet tiltalt for at dele "voldsomt krænkende" beskeder med Sarah Everards morder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210709-114643-3_1mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

33-årige Sarah blev kvalt ihjel af politibetjenten Wayne Couzens i marts sidste år.

Nu er to betjente fra Met Police og en tidligere betjent blevet tiltalt for en række beskeder, der blev sendt under retssagen og før drabet på hende i 2019.

De tre betjente står over for tiltalen om at have delt racistiske og kvindefjendske beskeder med Sarah Everards morder, Wayne Couzens.

Det skriver The Sun.

– Hver af de tre er blevet tiltalt for at dele voldsomt krænkende beskeder på en offentlig kommunikationsplatform. Den formodede forbrydelse fandt sted på en gruppechat på WhatsApp, lyder det fra politiet.

Couzens blev idømt fængsel på livstid, efter han i marts sidste år udførte en falsk anholdelse af Sarah Everard.

Sagen om Everard førte til vilde demonstrationer i London og stor omtale på de sociale medier.

Her begyndte kvinder selv at dele historier om at føle sig utrygge eksempel på vej hjem om aften.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20210709-141825-7_12mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix

Wayne Couzens erkendte i retten at have gjort en ende på Sarah Everards liv, ligesom han også erkendte at have voldtaget og kidnappet den unge kvinde.

3. marts forsvandt 33-årige Sarah sporløst. Hun var på vej hjem fra en veninde i det sydlige London. På den fire kilometer lange tur hjem, ringede Sarah til sin kæreste, ligesom hun også blev fanget på flere overvågningskameraer.

Men den 33-årige kvinde nåede aldrig hjem.

Hendes lig blev fundet i et skovområde omkring 80 kilometer væk i det sydøstlige England. Og en obduktion har slået fast, at hun blev kvalt ihjel.

Sponsoreret indhold