Annonce
Krimi7 timer siden (opd. 7 timer siden)

Tragisk ulykke: 49-årig mand kørte i døden søndag morgen

En trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen tidlig søndag morgen endte på den mest tragiske måde for en 49-årig mand
Af: Ritzau
Annonce

En 49-årig mand har søndag morgen mistet livet i en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til B.T. Mandens pårørende er underrettet.

Ulykken skete i sydgående retning ved afkørsel 29 Greve S og Karlslunde.

Tidligere på morgenen oplyste vagtchef Mikael Rahn til Ritzau, at politikredsen var rykket ud til en alvorlig trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde.

En bil var forulykket og havnet på taget, lød det.

Senere søndag morgen fortæller Mikael Rahn til til B.T., at politiet gerne hører fra vidner, der har set ulykken ske.

Trafikulykken blev anmeldt til politiet klokken 06.44.

Annonce

Sponsoreret indhold