Krimi28. november 2022
Tragedien på Bornholm: Undersøgelser afslører årsagen til dødsbranden i Årsballe
Brandtekniske undersøgelser har nu afsløret, hvad der startede branden 16. november på Bornholm, hvor en 11-årig dreng omkom

16. november raserede en voldsom brand en landejendom i Årsballe på Bornholm. Nu er årsagen til branden fundet.
Foto: Presse-fotos16. november udbrød en voldsom brand på en landejendom i Årsballe på Bornholm.
Nu har brandtekniske undersøgelser klarlagt, hvad der forårsagede den voldsomme brand.
Ifølge de undersøgelserne opstod branden i et inddækket område omkring en brændeovnsindsats, hvor strålevarme har antændt brandbart materiale.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bornholms Politi.
En 11-årig dreng omkom i forbindelse med branden.
Efterfølgende blev faren og familiens 8-årige dreng lagt i kunstig koma - deres tilstand er fortsat kritisk, men stabil.
Moren pådrog sig et behandlingskrævende kraniebrud efter et fald fra altanen.
Det sidste familiemedlem, en 4-årig dreng, blev som den første taget ud af koma, og har det efter omstændighederne fint.