Krimi1. juli 2021

Træder i kraft i dag: Cigaretpakker skal være helt ens

Stille og rolige bliver de farvede pakker skiftede ud med ensfarvede, neutrale pakker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210126-112410-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det er snart helt slut med at få stukket en farvet pakke cigaretter i hånden, når du eksempelvis køber en pakke blå King's.

Fra torsdag træder en ny lov nemlig i kraft, der bestemmer, at cigaret- og tobakspakker fra nu af skal laves i neutral emballage. Det bliver altså med samme farve, samme skrift og helt uden logoer eller grafikker.

Og farven bliver en grumset grøn nuance.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20190524-105800-4-1920x2880we.jpg
 Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

I Norge har de allerede indført neutraliserede cigaretpakker (Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix)

En lov i Danmark bestemmer i forvejen, at tobaksvarer skal have sundhedsadvarsler på emballagen, og det kommer der fortsat til at være på de neutrale pakker.

Skiftet ude i kioskerne og dagligvarebutikkerne kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Men i takt med, at de produkter, der står bag disken lige nu, bliver solgt, kommer de ensfarvede pakker ind på hylderne.

Slut med blikfang

Dagens lovændring glæder Kræftens Bekæmpelse.

- Et produkt, der slår hver anden bruger ihjel, skal man ikke reklamere for. Heller ikke ved at pakke det ind i lækkert design, siger Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Når kalenderen viser 1. april 2022 gælder loven også for de produkter, der er fremstillet før 1. juli. Det vil sige, at om ni måneder er det endegyldigt slut med de farvede pakker.

Det er kun pibetobak, cigarer, cigarillos og nikotinposer, der fremover stadig kan producere produkterne med forskellige emballager.

Den nye lov gælder cigaretter, rulletobak, tyggetobak, opvarmet tobak, vandpibetobak, e-cigaretter.

Større national plan

Loven om standardisering af tobakspakker og urtebaserede rygeprodukter blev vedtaget af Folketingets i 2019, og er en del af en større national handlepakke mod børn og unges rygning.

En del af planen er også at smøgerne og snusæskerne skal gemmes væk i forretninger og røgfri skoletid.

En række lande som Norge, Australien, Irland og Frankrig har allerede indført neutrale cigaretpakker.

Sponsoreret indhold