Krimi19. oktober 2021

Totalt afspærret: Derfor spærrede politiet motorvej

I en time var Sønderjyske Motorvej afspærret mellem afkørsel 72 og 73, mens politiet gennemgik området
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

Politiet i Syd- og Sønderjylland spærrede fuldstændig motorvejen tirsdag morgen.

De ledte efter en genstand ved motorvej E45, og der blev derfor spærret for trafik mellem afkørsel 72 Aabenraa S og 73 Kliplev i begge retninger.

Efter en time var politie færdige med at søge med hunde på motorvejen.

Strækningen blev lukket kort før klokken 07.00, og kort efter klokken 08.00 oplyser politiet, at der igen kan køres mellem de to afkørsler.

Vagtchef Søren Strægaard oplyser, at eftersøgningen skyldes en episode tidligere på morgenen. Han ønsker dog ikke at give yderligere detaljer om sagen.

Episoden skulle være sket omkring klokken 06.00.

- Vi skulle finde en ting. Årsagen er noget, der skete ved seks-tiden, men nærmere kan jeg ikke komme det, siger Søren Strægaard.

Også Sønderborgmotorvejen var ramt af arbejdet, da bilister ikke kunne køre på E45 i nordgående retning.

Mens politiet på Twitter oplyser, at der igen er åbent for trafik på strækningerne, er der ifølge Vejdirektoratet fortsat spærret.

Bilister må forvente ekstra rejsetid på grund af kø, skriver Vejdirektoratet videre på sin hjemmeside.

Sponsoreret indhold