Krimi2. april 2020

Torsdagens tal: Så mange er nu smittet med coronavirus

3355 er nu blevet bekræftet smittet med coronavirus. Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut torsdag formiddag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/corona_.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Antallet af coronasmittede personer i Danmark fortsætter som forventet med at stige.

Siden onsdag er antallet af smittede steget med 248. Antallet forventes dog at være højere, da personer med milde symptomer ikke indtil nu er blevet testet.

Indtil videre har Danmark testet i alt 29921 og af dem er altså 3355 bekræftet smittet med COVID-19.

Sundhedsmyndighederne venter dog endnu svar på en lang række test, der allerede er foretaget. Og hverken de ubesvarede test eller de test, hvor der ikke er kommet et klart resultat tælles med

Ifølge Sundhedsstyrelsen har de efter påske mulighed for at teste 15.000 personer om dagen for coronavirus. Indtil nu er der blevet testet mellem 1000 og 5000 om dagen.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere - svarenede til 10 procent - kommer til at blive smittet emd coronavirus i den første bølge af pandemien her i løbet af forået.

Ud af dem vil op mod 11.200 danskere blive indlagt, mens 2800 formentlig skal i intensiv behandling.

Onsdag havde 104 coronasmittede personer mistet livet. Det svarer til en dødsfaldsprocent på 3.1 af de smittede.

På verdensplan er 853.200 personer blevet bekræftet smittet med COVID-19 og 41.887 personer smittet med den frygtede sygdom er omkommet.

Tallene er fra John Hopkins University.

Sponsoreret indhold