Krimi2. marts 2019

Top 10: De vildeste historier fra retssagen mod narko-kongen

Den mexicanske narkobaron Joaquin ’El Chapo’ Guzman Loera blev kendt skyldig i alle anklager. Få her et indblik i den vilde retssag, hvor den kendte narkosmugler står til livstid i et amerikansk fængsel.
https://imgix.seoghoer.dk/mega12255_001_0.jpg
 Foto: MEGA
Det uundgåelige skete. Foran en propfyldt retssal blev narkobaronen Joaquin ’El Chapo’ Guzman Loera kendt skyldig alle anklager.
Retssagen mod El Chapo startede for godt tre måneder siden. Under retssagen har statsanklageren i New York bragt vidne på vidne, der alle har fortalt retten, at El Chapo var leder af det berygtede Sinaloa-kartel i Mexico. Den endelige straf over den berømte narkosmugler venter stadigvæk. Men El Chapo kan formentlig se frem til livstid i et af USA’s topsikre fængsler. Artiklen forsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/mega358850_004_0.jpg
 Foto: MEGA
El Chapo med skudsikkervest og maskinpistol, inden han blev anholdt i Mexico. Foto: Mega Anklageren i sagen præsenterede 13 helt centrale vidner. Der fælles forbinelse til El Chapo var, at de alle tidligere har været tætte samarbejdspartnere, venner eller elskerinder til narkosmugleren. Gang på gang har de vidner bragt beretninger om bestikkelse, mord og forræderi i retssalen. Flere amerikanske medier som New York Times, Vice News og CNN har intenst dækket retssagen. Der bliver anset for at være en af de dyreste nogensinde i USA, fordi sikkerheden omkring El Chapo har været helt hysterisk.
Se og Hør kigger her tilbage på retssagen, hvor El Chapo nu må sande, at det er slut med at leve som en konge i Mexico som verdensstørste narkosmugler og leder af det berygtede Sinaloa-kartel.

10. Den giftige pandekage

Jorge Cifuentes viste sig at være en at anklagemyndighedens vigtigste vidner under retssagen. Cifuentes-familien har i årtier drevet en stor kokain-produktion og smugling i Colombia. Samtidig har de været tætte samarbejdspartnere med El Chapo. Jorge Cifuentes kom i fængsel som ung mand. Her ville han gerne stige i graderne. På dette tidspunkt var det en anden kendt narkobaron, der styrede løjerne i Colombia, Pablo Escobar.
For at indvinde sig hos en af Escobars partner Jose Gonzalo Rodriguez Gacha fik Jorge Cifuentes tre muligheder. Han skulle dræbe en medindsat i fængslet. Til det kunne han bruge en kniv, en granat eller det giftige stof cyanid. Jorge Fuentes så giften som den sikreste og mest diskrete måde at dræbe med. I fængslets køkken fik han adgang til maden. Her hældte han cyanid ud over en areapa, som er en slags mexicansk pandekage. Drabsforsøget mislykkedes. Alligevel lykkedes det Jorge Cifuentes at stige graderne hos Escobar.

9. Viagra-pakken

Anklageren har gennem retssagen bedt vidnerne om at beskrive deres første møde med El Chapo. De har alle beskrevet, hvordan de er blevet hentet i et lille Cessna-fly. Dybt ude i Sinaloa-egnens jungle i det østlige Mexico mødte de kongen af egnen. I Mexico findes der stater, der hver har en form selvstyre. Det samme har narkokartellerne. I hver stat styrer et kartel narkosmugling, produktion og kriminalitet. Pedro Flores fortalte i retten, at han blev fløjet ind til Chapos skjulested for snakke om nye smuglerruter i USA. Første syn der mødte ham, fortalte han i retten, var en nøgen mand, der var lænket til en træstamme. Det var en af El Chapos fjender, fik han at vide.
https://imgix.seoghoer.dk/2019-02-18_13_14_37-twin_brothers_from_chicago_secretly_taped_el_chapo._pedro_flores.jpg
 Foto: Bevismatriale fra retten. DEA

Pedro Flores. Foto: Anklagemyndigheden/DEA

Til mødet havde Pedro taget afklippet cowboybukser på. - Havde du ikke råd til resten af bukserne? Spurgte El Chapo hånligt Flores, da de mødtes. Pedro tog bemærkningen som en fornærmelse. Som en form for gengældelse gav Pedro en pakke til Chapo, der var pakket ind i kasse med Viagra. Indholdet var afklippede cowboyshorts.

8. Helikopter-styrtet i strudsefarmen

Jorge Cifuentes viste sig at kunne levere flere bemærkelsesværdige historier om nakokongen. Narkosmugleren fra Colombia valgte at forære El Chapo en helikopter til en million dollars. El Chapo ville gerne lære at flyve den selv, men det blev aldrig til noget. I stedet hyrede han en pilot. Artiklen forsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/2019-02-15_15_42_09-the_10_wildest_moments_and_stories_from_el_chapos_trial_-_vice_news.jpg
 Foto: Bevismatriale fra retten. DEA

Det var denne helikopter, El Chapo fik i gave af Cifuentes. Foto: Anklagemyndigheden/DEA.

En lidt tvivlsom en af slagsen. Under en landing ramte han en bygning på en af El Chapos store farme. Helikopteren styrtede ned i strudse-indhegning. Historien melder ikke noget om, hvor mange dyr der mistede livet.

7. Hackeren

I mange årtier var El Chapo langt foran både de amerikanske og mexicanske myndigheder. En kendt metode til at fange de store nakobosser i Colombia og Mexico var at aflytte deres telefoner. Men allerede i starten af 00’erne fik El Chapo oprettet et krypteret netværk til telefonsamtaler. Dette gjorde det umuligt for CIA at aflytte hans telefoner. Manden bag denne løsning var Christian Rodriguez, der var en ung hacker fra Colombia. I retten fortalte Christian Rodriguez, at det var et meget stressende arbejde at styre netværket for El Chapo. På et tidspunkt gik han ned med stress. Her glemte han at forny en licens til et af krypterings-programmerne. Det blev fatalt for El Chapo, for det blev vejen ind for CIA, der nu kunne aflytte nakobaronen og alle hans samtaler. Flere af dem blev afspillet i retten.

6. 20 tons kokain der sank

Juan Carlos Ramirez Abadia var leder af Norte del Valle-kartellet og en af Chapos tætte samarbejdspartnere i Mexico. Han fortalte retten, at de to narkobaroner mistede 20 ton kokain ud for Mexicos kyst. Det skulle sejles til USA. Men kaptajnen på båden blev paranoid. Han smed kokainen overbord. Heldigvis for ham, tog han bådens koordinater. Et år efter fandt kartellets dykkere kokainen. Juan Carlos Ramirez Abadia var sammen med El Chapo en af de mest eftersøgte mænd i Mexico. Han flygtede fra de mexicanske myndigheder. Under hans flugt fik han utallige ansigtsoperationer, hvilket har ændret hans udseende totalt. Artiklen forsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/2019-02-15_15_41_10-the_10_wildest_moments_and_stories_from_el_chapos_trial_-_vice_news.jpg
 Foto: Bevismatriale fra retten. DEA

Juan Carlos Ramirez Abadia før og efter de mange ansigtsoperationer. Foto: Anklagemyndigheden/DEA

5. Granat-attentatet

El Chapos højrehånd i 80- og 90’erne hed Miguel Angel Martinez. De to kørte et tæt parløb fortalte Martinez i retten, da han blev afhørt som et af de første vidner i sagen. På det tidspunkt var det El Chapos storhedstid. Martinez fortalte, at El Chapo havde en hel flåde af fly, store huse overalt i Mexico og en zoologisk have. Martinez blev anholdt af de mexicanske myndigheder i slutningen af 90’erne. Og der gik ikke lang tid før venskabet mellem de to mexicanere blev dårligt. Det kom El Chapo for øre, at Martinez var begyndt at ’snakke’ for meget. Det fik Chapo til at stikke tilbage. I alt blev Martinez udsat for tre knivdrabsforsøg i fængslet. Uden held.

4. Bestikkelse af præsidenten

Jorge Cifuentes var ikke den eneste Cifuentes i Chapos organisation. Jorges bror Alex arbejdede i mange som Chapos personlige sekretær. Han blev også fanget af de amerikanske myndigheder, og ligesom mange af de andre vidner i retssagen mod El Chapo var han villig til at tale. Under retssagen mod El Chapo fortalte Alex Cifuentes, at de to angiveligt arbejdede på at bestikke den tidligere mexicanske præsident Enrique Peña Nieto med 100 millioner dollars. Artiklen forsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/2019-02-15_15_42_51-the_10_wildest_moments_and_stories_from_el_chapos_trial_-_vice_news.jpg
 Foto: Bevismatriale fra retten. DEA
Under retssagen blev El CHapos diamantindgraveret pistol også fremvist. Den blev fundet, da El Chapo flygtede fra politiet. En talsmand for den tidligere præsident har efterfølgende benægtet beskyldningerne. Alligevel fortalte Alex Cifuentes i retten, at han så store kufferter propfyldt med dollars-sedler, der blev afleveret til en af Peña Nietos kampagnefolk. Ifølge Alex Cifuentes forlangte præsidenten først 250 millioner dollars.

3. Den store flugt

I 2001 flygtede El Chapo fra fængslet. Her havde han bestukket flere af vagterne til at hjælpe ham med flugten, hvor han gemte sig i en vaskevogn og blev kørt direkte ud i friheden. Flugten varede frem til 2014, hvor han igen blev fanget. Her tog den mexicanske regering ingen chancer. Han blev anbragt i et topsikret fængsel i Mazatlan. Men narkokongen havde ingen intentioner om at forblive fængslet, hvor han risikerede at blive udleveret til retsforfølgelse i USA. Artiklen forsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/2019-02-18_13_48_25-keegan_hamilton_keegan_hamilton_twitter.jpg
 Foto: Bevismatriale fra retten. DEA

EL Chapo i DEA-agenternes varetægt. Foto: Anklagemyndigheden/DEA

Blot et år efter flygtede han igen. Denne gang havde nogle af hans narko-soldater købt en grund halvanden kilometer fra fængslet. Her gravede de efter El Chapos instrukser en tunnel, der løb direkte ind til El Chapos celle. Under retssagen har flere vidner aflagt vindeforklaring om flugten. Her havde El Chapos kone smuglet et løbeur ind til for at bestemme hans nøjagtige gps-location i cellen.

2. Flygtede nøgen

Tæt på og alligevel langt fra. Sådan må det mexicanske politi have følt flere gange, når de var på jagt efter narkobaronen rundt omkring i Mexico. Under retssagen fortalte en af El Chapos elskerinder, at politiet var ualmindeligt tæt på en tidlig morgen. De to gemte sig i et hus i Culiacan. Politiet bankede på døren tidligt om morgenen. Men El Chapo havde ingen intentioner om at åbne. Det fik politiet til at bryde gennem døren. Det var ikke ligetil, da det var en sikkerhedsdør af stål. På den anden side stod narkobaronen i bar røv. Den solide dør gav ham et forspring på nogle minutter, hvilket var nok til, at han kunne flygte. Men ikke nok til, at han kunne få tøj på, fortalte elskerinden. Narkokongen trykkede på en knap ude på badeværelset, der fik badekarret til at løfte sig. Herunder åbnede der sig en tunnel. Se en video af politiets indtrængning i huset.
Tunnelen førte ned i kloaksystemet i Culiacan, hvorfra Chapo kunne flygte. Under den vilde flugt efterlod El Chapo sin pistol, hvor han fået indgraveret sine initialer med diamanter. 2800 pakker med methamfetamin og stor bunke med falske bananer med udstoppet med kokain. Kort efter blev El Chapo fanget på et hotel, og det var sidste gang, at han så friheden.

1. Skrækkelig tortur

Anklagerens sidste vidne i sagen mod El Chapo var en tidligere specialstyrkesoldat fra den mexicanske hær. Isaias Valdez Rios blev rekrutteret til El Chapos personlige lille hær af bodyguards i 2004. Han fortalte i retten, at han personligt så, at El Chapo torturerede og dræbe tre personer på den skrækkeligste måde. Det første mord skete i 2006. Her fik El Chapo ’en gave’ fra en af hans samarbejdspartnere. Et medlem fra en rivaliserende bande var blevet fanget. Manden de fik overleveret, var meget ildetilredt. Han var blevet brændt med et strygejern over hele kroppen. Hans skjorte var smeltet ind i hans hud. Og han var blevet brændt med en cigarettænder under fødderne. Først afhørte de manden, hvilket ikke gav dem de store resultater. Herefter låste Chapos bodyguards deres fange inde i et hønsehus. Efter tre dage begyndte manden at gå i forrådnelse, Isaias Valdez Rios i retten. Det fik El Chapo til at beordre sine mænd til at grave en grav på en kirkegård. Her stillede de manden foran graven. El Chapo begyndt at afhøre manden igen, der nu ikke kunne stå på sine ben og rystede helt vildt. Narkobaronen fik ikke de svar han ønskede, hvilket fik ham til at skyde fangen med en pistol. Manden faldt ned i graven. På ordrer fra El Chapo kastede de jord over manden, der endnu trak vejret. Isaias Valdez Rios kunne også fortælle om en anden episode i retten. Igen var det lykkedes for nogle af El Chapos mænd at fange nogle medlemmer fra et rivaliserende narkokartel. El Chapo bad om en lang gren. De næste to timer tævede han de to mænd med grenen. Til sidst bad han om, at bodyguardsene tændte et stort bål. Sammen med en anden bodyguard bandt El Chapo de to fang fast til en ATV. Foran bålene skød El Chapo de to mænd med et maskingevær. Herefter kørte de dem ind i bålene. Disse ti historier fra vidnerne var med til at fælde El Chapo. Og det var åbenbart mere end rigeligt til, at juryen fandt El Chapo skyldig i alle 10 forhold.

Sponsoreret indhold