Krimi13. marts 2020

Tom Hanks deler billede fra karantæne: Vi tager en dag ad gangen

Skuespilleren Tom Hanks og hustruen Rita Wilson giver nu deres fans en opdatering, efter det kom frem, at parret var blevet testet positive for corona
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega628698_001_0.jpg
 Foto: MEGA

Fra sin karantæne deler den 63-årige skuespiller torsdag et billede af sig selv og hustruen iførte kasketter på sin Instagramprofil.

”Hej folkens. @ritawilson og jeg vil bare gerne takke alle her nede i Australien, som tager sig så godt af os. Vi har Covid-19 (Coronavirus red.) og er i isolation, så vi ikke risikerer at sprede det til nogen”, skrev han til billedet af powerparret i karantæne.

”Der er nogen, hvor dette kunne føre til alvorlig sygdom. Vi tager en dag ad gangen. Vi kan alle sammen gøre noget ved at følge rådende fra eksperter og passe godt på os selv og hinanden, ikke?”, skrev han videre til billedet.

Stjernen slutter af med at citere en replik fra hans ikoniske film ”A league of their own”.

”Husk, at trods alt der sker lige nu, så græder man ikke i baseball”.

Det sker efter Tom Hanks torsdag kunne afsløre, at han og hustruen var blevet testet positive for corona under en rejse til Australien, hvor han forbereder sig til optagelserne af Baz Lurhmans kommende Elvis Presley-film.

Hans hustru Rita Wilson har samtidig optrådt i landet. Lørdag gav hun koncert i operahuset i Sydney.

”Hej folkens. Rita og jeg er i Australien. Vi følte os en smule trætte, som om vi havde feber og ondt i kroppen. Rita havde og fryseture som kom og gik. Og også lidt feber. For at gøre det rigtige, hvilket er nødvendigt i verden lige nu, så blev vi testet for coronavirus, og den var positiv”, skrev Hanks i går på sin Instagram til et billede af en gul pose og nogle hvide gummihandsker.

Han tilføjede, at han ville holde verden og fansene opdaterede.

På verdensplan er der over 134.000 smittede. 4.984 personer har mistet livet, mens over 70.000 er blevet raske igen.

Sponsoreret indhold