Krimi25. januar 2022

Tog sin døde onkel med på postkontoret: Ville have udbetalt pension

En mand, som slæbte sin døde onkel med til postkontoret, påstår, at han troede, onklen var i live
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screenshot_2022-01-25_at_11.00.28.png

Medarbejderne på postkontoret i County Carlow i Irland fik sig fredag noget af et chok, da liget af en 66-årig mand blev slæbt ind.

Det var den 66-årige mands nevø og hans ven, der bar på den livløse krop.

Da de to stillede liget op ad desken, fattede en medarbejder mistanke og spurgte, om manden var okay.

Parret fortalte angiveligt, at manden var ved at få hjertestop, så de smed ham på gulvet.

Politiet, som har efterforsket sagen, siger, at der ikke ligger en forbrydelse bag den 66-årige mands død.

40-årige Declan Haughney bliver nu beskyldt for at have forsøgt at frarøve sin onkel penge. Han fortæller til The Mirror, at han ikke anede, at onklen var død.

- Hvorfor skulle jeg stjæle fra min onkel? Jeg er 40 år, jeg er ikke et barn, jeg er ikke bare en ung gut, sagde han.

- Jeg er ikke idiot nok til bare at gå ind på et postkontor med en død mand for at tage hans penge. Er jeg fuldkommen skør? Nej, det er jeg ikke.

Tidligere på morgenen havde den 40-årige mand angiveligt forsøgt at hente pensionistens penge selv, men blev afvist.

En medarbejder på postkontoret oplyste ham om, at onklen skulle være med.

Senere samme dag vendte Declan Haughney derfor tilbage med en ven, og sammen slæbte de på den 66-årige livløse mand.

Declan Haughney mener nu, at han uden grund bliver beskyldt for en frobrydelse, fordi folk i den lille by ved, at han tidligere har stjålet fra sin tante.

- Det er grunden til, at de siger det, det er grunden til, at det hele kommer op nu - fordi jeg har gjort det før.

- Der kom et dankort ind af døren, og jeg fik pinkode, så blev jeg dømt for svindel, det er grunden til alt det her sker nu.

Politiet mistænker, at den 66-årige mand havde været døde i tre timer før turen til postkontoret.

Sponsoreret indhold