Krimi9. december 2020

Tog kæresten i at være utro – men var hendes hævn for hård?

En kvinde blev rød af raseri, da hun opdagede, at hendes kæresten kom gående på gaden hånd i hånd med en anden kvinde. Der er dog delte meninger, om hendes hævn var for hård. Se videoen her og bedøm selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kvinde_1.jpg
 (Foto: Facebook)

En kvinde i New York blev rød af raseri, da hun forleden opdagede, at hendes kæreste tilsyneladende havde en anden.

I hvert fald kom han pludseligt gående på gaden hånd i hånd med en anden kvinde.

Det hele endte med et vildt optrin, hvor kvinden overfusede sin kæreste med et hav af spørgsmål.

Først ville hun naturligvis vide, hvem kvinden var – og om hun var årsagen til, at han ikke kunne fejre Thankgsgiving med hende.

Manden forsøgte at berolige kvinden og forklare sin sag – dog uden held. Og herfra blev det hele kun mere beskidt at se på.

Kvinden forlangte nemlig, at manden gav hende både dankort og penge tilbage – og så ville hun frem for alt have, at han også returnerede det tøj, som hun har givet ham - og som han havde på.

Midt på gaden i New York forlangte hun derfor, at han afleverede sit tøj med det samme.

Hun gik endda så vidt som til at fjerne hans bælte selv. Bæltet brugte hun herefter som et slagvåben og gav sin utro kæreste op til flere pisk med bæltet, mens han forsøgte at tage endnu mere tøj af.

Hele optrinnet blev filmet af en forbipasserende og lagt på Facebook den 1. december.

Videoen – og ikke mindst kvindens reaktion – har dog fået blandede reaktioner. Nogle mener, at kvinden gik for langt ved at slå ham gentagne gange med bæltet.

Du kan se videoen her og selv bedømme, om hun gik for vidt.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold