Tog fusen på ældre borgere: Efterlyser velklædt bedrager

TIP OS: Kender du mere til sagen eller har været udsat for bedrageri i andre sammenhæng? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk
Kan du genkende denne velklædte formodede bedrager?
Så vil Fyns Politi meget gerne i kontakt med dig!
Politiet efterlyser nu en mand med billede, efter flere ældre personer er blevet franarret deres betalingskort og pinkode, hvorefter der er blevet hævet kontantbeløber.
SE flere billeder af manden i galleriet i bunden af artiklen
Igennem de seneste år har fremgangsmåden været den samme som i denne sag:
Ældre borgere bliver ringet op af medsammensvorne, som udgiver sig for at være fra ofrenes bank eller en anden myndighed.
Her får de at vide, at der er foregået mistænkelig aktivitet på deres konto, og at der derfor vil blive sendt en person hen for at hente betalingskortet, så der derved ikke kan ske yderligere misbrug.
Herefter er den nu efterlyste mand ifølge politiet dukket op på de ældres adresser og har fået udleveret kreditkortene.
Politiet skriver, at manden blandt andet har hentet kort i Kjellerup og efterfølgende hævet penge i Viborg, han har hentet kort i Viby J og hævet penge i Aarhus samt hentet et kort i Assens, hvorefter han har hævet penge i Haarby.