Krimi13. juni 2023

Tog butiksmedarbejder på numsen - nu er han fundet

Politiet efterlyste tidligere tirsdag en mand, der havde taget en butiksmedarbejder på numsen
Arkivfoto
 Foto: Politi.dk

En lidt for livlig mand kom tidlig morgen den 6. maj ind i Rema1000 i Holstebro.

Her havde han et lidt for godt øje til en kvindelig butiksmedarbejder, at han syntes, det var passende at befamle hendes baller.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste tidligere i dag manden og bad offentligheden om hjælp til at finde ham.

Han var ifølge politiet mistænkt for blufærdighedskrænkelse.

Derfor offentliggjorde politiet overvågningsbilleder fra butikken i håb om at få hjælp til at identificere manden.

Det er senere lykkes, og politiet deler nu et tweet, hvor de skriver, at manden er fundet.

Sponsoreret indhold