Krimi26. april 2021

Tobias Friberg før retssag: Glæder mig til afslutning

Tobias Friberg ser frem til, at voldssagen bliver afsluttet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tobias_friberg_0.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Realitydeltageren Tobias Friberg er netop mødt i Østre Landsret.'

Her skal den 25-årige tidligere "Paradise Hotel"-deltager møde i en voldssag. 17. september 2020 blev han dømt for vold mod sin ekskæreste.

Tobias Friberg valgte at anke dommen til landsretten.

- Nu glæder jeg mig bare til, at det er slut. Jeg er et helt andet sted i mit liv nu, siger Tobias Friber til SE og HØR, inden sagen starter.

Realitydeltageren har anket sin dom til frifindelse. Han nægter sig fortsat skyldig.

- Heldigvis er det gået ret stærkt med, at den kommet for landsretten. Nu skal det bare overståes, siger han.

I retten er en anden kendis mødt. På tilhørerpladserne sidder Daniel Rosendal, der er kommet for at bakke sin kammerat op.

Ifølge anklagemyndigheden tog han fat i sin kæreste og kastede hende i gulvet.

Episoden fandt sted 15. juli 2020, hvor han ifølge anklagen også havde slået hende flere gange med knyttet hånd og sparket hende på kroppen, alt imens hun lå ned. Det fandt byretten ikke bevis for.

Han skulle også have sparket kærestens veninde i maven og forsøgt at kaste et glas efter dem.

I byrettenretten forklarede realitystjernen - som to år forinden fik 20 dages betinget fængsel i en anden voldssag - ifølge dombogen, at parret var gået fra hinanden fem gange, men at de hver gang havde fundet sammen igen, og at ”hun hver tredje måned” havde anmeldt ham for vold for så at trække anklagen tilbage, når de igen var kærester.

I juli i år, hvor den dramatiske situation skulle have udspillet sig, befandt de sig i kærestens lejlighed, hvor han selv havde adresse.

Statsadvokaten går efter en skærpelse af dommen fra byretten på 40 dages fængsel, hvis han bliver kendt skyldig.

Sponsoreret indhold