Krimi1. maj 2024

Toårig mister livet i tragisk hoppeborg-ulykke

Hoppeborgen blev blæst væk af vinden og inden i den var en toårig dreng
Bodhi blev bare to år.
Bodhi blev bare to år.
 Foto: Privat/GoFundMe

Vi forbinder normalt de farverige hoppeborge med store smil og stor latter, men lørdag dannede den populære børneaktivitet den uhyggelige ramme for en toårig drengs død.

Drengen og andre børn legede nemlig i den oppustelige hoppeborg i Arizona, da en voldsom vind blæste dem og hoppeborgen om kuld og videre ind i en tilstødende have.

Det skriver People og New York Post.

Den toårige dreng blev hastet til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde. Et andet barn blev behandlet for ikke-livstruende skader.

Politiet har kaldt det en "tragisk ulykke" og tilføjede samtidig, at de "'sender deres varmeste tanker og bønner til den sørgende familie".

Den lille dreng er søn af en brandmand i byen Phoenix, også her meldte kollegaerne ud om deres medarbejderes store sorg.

"I tilføjelse af det helvede de har gennemgået de seneste to dage, venter Karl og Christy et barn i slutningen af maj", skriver de på Instagram.

Der er blevet startet en indsamling til familien, så forældrene kan få økonomisk støtte til begravelsen af sønnen Bodhi.

Der er indtil videre indsamlet over 154.000 dollars - svarende til over en million danske kroner - til familien.

Også i Danmark kender vi desværre til hoppeborgsrelaterede ulykker. I 2021 mistede en seksårig dreng livet. Politiet teori var, at ulykken skete, da hoppeborgen skulle pakkes sammen.

Sponsoreret indhold