Krimi31. marts 2023

Tivoli indgår forlig: Tabte metalbor fra Det Gyldne Tårn og ramte gæst

Tivoli har indgået forlig, efter en gæst i 2019 var involveret i en ulykke ved Det Gyldne Tårn
Tilvoli dropper retssagen mod dem og har i stedet valgt at betale
Tilvoli dropper retssagen mod dem og har i stedet valgt at betale
 Foto: Ritzau Scanpix/arkivfoto

Forlystelsesparken Tivoli har indgået et forlig, efter at en gæst i 2019 fik et metalbor i hovedet.

Det oplyser Torben Plank, som er pressechef i Tivoli, til B.T.

- Vi har i øvrigt efterfølgende iværksat en række stramninger og ser med stor alvor på hændelsen, som vi gerne ville have været foruden, siger han til mediet.

Parken skulle have mødt i Københavns Byret fredag, hvor anklagemyndigheden ønskede, at Tivoli skulle idømmes en bøde på 140.000 kroner for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Ifølge anklageskriftet i sagen mener anklagemyndigheden, at Tivoli var ansvarlig for, at arbejde ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det skyldes, at en tekniker, som arbejdede på forlystelsen "Det Gyldne Tårn", i cirka 60 meters højde, uden at området nedenunder forlystelsen var afspærret, tabte to bor til en boremaskine ud af sine lommer.

Et seks millimeter bor ramte jorden i nærheden af en kontrollør. Men et 10 millimeter bor ramte en gæst i hovedet cirka 10 meter fra forlystelsen.

Det medførte ifølge anklagemyndigheden personskade. Men det fremgår ikke af anklageskriftet, hvilken personskade der er tale om.

Sponsoreret indhold