Krimi21. april 2020

Tivoli åbner igen 11. maj

Tivoli i København åbner igen 11. maj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.3966281a.jpg
 Foto: Aller Media

Der er gode nyheder for alle de forlystelsestossede typer. Fra 11. maj kan vi nemlig formentlig igen blive rundtosset i den gamle rusjebane i Tivoli.

Her åbner Tivoli i centrum af København nemlig igen, efter at have været lukket ned i forsøget på at mindske smitten af coronavirus. Det oplyser Tivoli til TV2.

Det sker på trods af, at forbuddet mod store forsamler altså bliver forlænget frem til august.

Åbningen af tivoli kræver dog, at forbuddet mod forsamlinger på flere end 10 personer ændret. Det er tidligere meldt ud, at det forbud gælder til og med 10. maj.

Sundhedsministeriet sagt til Ritzau, at der lige nu lægges op til at øge antallet af personer, deer må samles fra 10 til 500.

- Med det forbehold at de nye regler træder i kraft fra 11. maj, åbner Tivoli for sæsonen den dag. Vi kan håndtere et forbud mod forsamlinger på flere end 500 personer. Vi afventer stadig endelig bekræftelse på, at det også er sådan, det skal forstås, siger Lars Liebst til Ekstra Bladet.

Tidligere i dag offentliggjorde Københavns Zoo på vegne af alle zoologiske haver, at de også åbner igen 1. maj.

Det skete som følge af, at Rigspolitiet har opdateret deres retningslinjer. Her står der nemlig, at at zoologiske haver, safariparker og udendørs forlystelser kan holde åben, hvis de følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det betyder, at der blandt andet skal være sikret mindst fire kvadratmeter tilgængeligt gulvareal per person i de områder, hvor der er offentlig adgang.

Sponsoreret indhold