Krimi7. april 2020

Tirsdagens tal: Så mange er nu smittet med coronavirus i Danmark

4978 er nu blevet bekræftet smittet med coronavirus. Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut tirsdag morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega637012_001.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

På et døgn er antallet af smittede personer i Danmark steget med 297.

Det bringer det samlede antalt af registrerede smittetilfælde med coronavirus i Danmark op på 4978

Det viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen. Der forventes dog et stort mørketal, da personer med milde symptomer ikke indtil nu er blevet testet.

Indtil videre har Danmark testet i alt 51.544

1378 er ifølge Sundhedsstyrelsen tal igen raske, efter at have været smittet med coronavirus.

Sundhedsmyndighederne venter dog endnu svar på en lang række test, der allerede er foretaget. Og hverken de ubesvarede test eller de test, hvor der ikke er kommet et klart resultat tælles med.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har de efter påske mulighed for at teste 15.000 personer om dagen for coronavirus. Indtil nu er der blevet testet mellem 1000 og 5000 om dagen.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere - svarende til 10 procent - kommer til at blive smittet emd coronavirus i den første bølge af pandemien her i løbet af forået.

Ud af dem vil op mod 11.200 danskere blive indlagt, mens 2800 formentlig skal i intensiv behandling.

Mandag havde 187 coronasmittede personer mistet livet.

Sponsoreret indhold