Krimi26. februar 2020

Tina fra Cougarjagt: Min kæreste smed mig ud fra 2. sal

Et vildt liv med mange kampe har sat sit aftryk i Tina Broby Hansen. Men når hun har besøg af en ung mand, kan hun glemme alt det, der ikke er værd at huske på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/copy_of_copy_of_tina_broby_hansen_tsl_20200131_0123.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Pling pling, lyder det fra Tinas iPhone. Den er altid inden for rækkevidde, og den er sjældent stille mange minutter ad gangen.

Tina Broby Hansen, der er kendt fra DR3-programmet ”Cougarjagt”, får frække tilbud fra hundredvis af unge mænd, der finder hende på datingsiden scor.dk.

– I starten var det vildt spændende, at der var så mange, der skrev til mig. Men det tager da lidt overhånd indimellem, og nogle gange bliver det for meget at holde styr på dem alle sammen, siger Tina Broby Hansen til Ude og Hjemme.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/tina_broby_hansen_tsl_20200131_0052.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tina finder mange af sine fyre på Scor.dk. Foto: Thomas Laursen

Det er Brian, der skriver: ”Du ser sød ud.”

– Det er sådan en standardreplik. Det er der mange, der starter med at skrive, siger Tina og lægger telefonen tilbage på bordet. Brian må vente.

I indbakken på Tinas scor.dk-profil ligger over 300 ulæste beskeder fra håbefulde unge mænd, der har kontaktet hendes profil.

”Seekingboys”. Hun kan ikke nå at svare på dem alle, men hun ved, hvad de handler om, og langt de fleste bliver afvist. Når hun får tid.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/tina_broby_hansen_tsl_20200131_0094.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tina har over 300 ulæste beskeder fra unge fyre, der har kontaktet hendes profil på Scor.dk. Foto: Thomas Laursen

– Jeg er jo ikke interesseret i alle og enhver, så de fleste afviser jeg på en pæn måde, siger 47-årige Tina Broby Hansen til Ude og Hjemme.

En vild fortid

Tina er ikke kun en vild cougar. Hun er også en helt almindelig kvinde, der lever et stille liv med nymfeparakitterne Keld og Hilda og med de andre beboere i opgangen på Frederiksberg, hvor man hjælper hinanden og ellers passer sit.

Men Tinas liv har været vildt og til tider også voldsomt. Et stort ar i panden fortæller om, dengang en 16 år yngre kæreste smed hende ud fra altanen på anden sal.

– Jeg elskede ham virkelig, men en dag så jeg på tv, at han var efterlyst i en sag om et dobbeltmord. Da jeg kiggede i hans ting, fandt jeg et oversavet jagtgevær og meldte ham til politiet. Det var derfor, han smed mig ud fra altanen, siger hun.

Et liv med mange kampe har givet hende ptsd. En barndom med misbrug og vold i familien, en vild ungdom med druk og stoffer og mange dårlige oplevelser. Mest med mænd. I dag får Tina førtidspension, for ptsd’en og den hjerneskade, hun fik efter faldet fra anden sal, gør hende glemsom, og hun har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/tina_broby_hansen_tsl_20200131_0006.jpg

Tina har medvirket i programmet "Cougarjagt - ung mand søger moden kvinde" på DR3. Foto: Thomas Laursen

Et frikvarter

Tina kan godt lide at være i sit eget selskab, og derfor gider hun ikke at have en kæreste. Men indimellem er det rart med lidt selskab, og så inviterer hun en ung mand hjem.

– For mig er det et frikvarter, hvor jeg ikke behøver at tænke på alt det negative i mit liv, men bare kan have det sjovt. Nogle går til banko, men det er da meget sjovere at have sex.

– Nogle gange har jeg lyst til et knald en lørdag aften kl. 23. Så finder jeg en, der ser sød ud, som kan komme over med det samme, fortæller hun.

Et møde starter typisk med et glas vin eller en drink. På den måde kan Tina se fyren lidt an, inden hun tager skridtet videre.

– Hvis jeg kan lide ham, så går vi ind og knalder.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-02-25_15_54_28-window.png

Tina er 47 år og førtidspensionist. Hun bor alene på Frederiksberg. Foto: Thomas Laursen

I soveværelset fylder sengen det meste. Men det er ikke, fordi der skal være plads til overnattende gæster. Tina foretrækker nemlig, at fyrene damper af, når de har gjort, hvad de kom for.

– Jeg gider ikke dem, der bliver hængende og vil snakke. Jeg kan også godt lide at sove længe, og så skal jeg jo ikke have sådan en fyr til at vække mig. Bagefter smider jeg dem som regel ud igen. Jeg gider ikke at skulle sidde og drikke morgenkaffe med dem.

Med på mor-fantasi

– Mange kvinder på min alder bliver usikre på, om de er flotte nok eller slanke nok, men sandheden er, at mænd vil gerne knalde alle kvinder, siger Tina.

Den 47-årige livsnyder mener, at idéen om at være sammen med en, der repræsenterer deres mor, er mange mænds vildeste fantasi.

– Den eneste kvinde, en mand ikke kan knalde, er hans mor. Altså det er jo ikke, fordi de helt konkret har lyst til at knalde deres mor, men de drømmer om den tryghed, det er at trænge ind i en mor, forklarer hun.

Hun oplever indimellem, at de unge mænd, hun inviterer hjem, gerne vil kalde hende mor, og hun er frisk på at opfylde deres ønsker.

– Jeg kan både please og dominere, og jeg kan godt lide at have magt. Engang havde jeg besøg af en ung mand på 21, som fik besked på at smide alt tøjet, inden han måtte komme ind. Det var da fedt at se ham stå helt stiv af lyst og vente på, at jeg lod ham komme ind.

Lidl havde det hele

Tina kan godt lide at handle i Lidl, der ligger få hundrede meter fra hendes hjem. Her har de alt, fra god vaniljete til hendes yndlingsvin, og en dag fik hun lidt mere med hjem, end der stod på indkøbssedlen.

– De havde udsolgt af den vin, jeg plejede at købe, så jeg spurgte en af de ansatte, om han kunne anbefale en anden. Han var 22 og havde rødt hår og et flot skæg. Han virkede sød, så jeg spurgte, om han ville med hjem og smage vinen. Jeg gad jo ikke at gå hele vejen tilbage, hvis den nu var dårlig, griner Tina.

Den unge mand gik med hjem, og her viste det sig, at han kendte Tinas datter, der var jævnaldrende.

– Men de havde aldrig været kærester, så vi gik ind og knaldede.

Chauffør fik en tur

En anden gang vågnede hun efter en vild bytur ved, at en chauffør fra L’easy ringede på døren. Om han hed Peter, husker hun ikke, men han fik i hvert fald en varm velkomst.

– Jeg havde helt glemt, at de skulle komme med en ny vaskemaskine, men nu havde han jo vækket mig, så kunne jeg jo lige så godt tage ham med i soveværelset en tur, inden han kørte videre på ruten, griner Tina.

Men man skal passe på med at udleve alle fantasier, advarer hun.

– Der skal jo også være noget at tænke på, når man ligger og får helt almindelig oralsex.

Man kunne jo godt tænke, at det var risikofyldt sådan at invitere fremmede mænd ind i sit hjem. Men Tina har aldrig været bange for, at der skulle ske hende noget. Hun har tidligere arbejdet som Natteravn, så hun har optrænet en god fornemmelse for andre mennesker og deres intentioner.

Sponsoreret indhold