Krimi14. januar 2022

Tiltalt for at dræbe kone: Tjente 31 millioner

Påstod at kone havde skudt sig selv i brystet med et haglgevær i 2016 ved et uheld. Nu er han tiltalt for mord. Fik udbetalt 31 millioner kroner i livsforsikring efter konens død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lawrence_rudolph.png
 Foto: Facebook

67-årige Lawrence Rudolph er blevet tiltalt for at skyde og dræbe sin kone med et haglgevær i 2016. I første omgang lykkedes det ellers den aldrende tandlæge at overbevise Zambisk politi om, at hun havde skudt sig selv ved et uheld.

Ved sin tilbagevenden til USA fik han udbetalt 4,8 millioner dollars (i omegnen af 31 millioner kroner red.) fra syv forskellige livsforsikringer og fortsatte sit forhold til en elskerinde, som han havde haft en affære med igennem årevis.

Det fremgår af en sigtelse, der kom frem i sidste uge, hvor en FBI-agent beskriver den skræmmende sag, skriver Dailymail.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lawrence_rudolph_med_kone_og_guide_fra_2011.png

Lawrence Rudolph (th. red.) og hans kone Bianca Rudolph på en tidligere jagttur i 2011. Bianca døde i 2016, da hun blev ramt af et skud i brystet med et haglgevær. Foto: Facebook

SKØD SIG SELV VED ET UHELD

Lawrence og Bianca Rudolph drog i oktober 2016 til Zambia. De var ivrige jægere, der var rejst til det afrikanske kontinent for at Bianca kunne nedlægge en leopard.

Så langt kom hun aldrig, for 11. oktober hørte medarbejdere et skud fra ægteparrets hytte, og fandt ved ankomst Bianca skudt i brystet med et Browning haglgevær og afgået ved døden.

Lawrence Rudolph påstod efterfølgende, at han havde været på toilettet, og at konen ved et uheld havde skudt sig selv i brystet med det dræbende skud, da hun var i gang med at pakke til en dags jagt.

Den historie lød troværdig for zambisk politi, der erklærede hustruens død for et uheld, og tillod Lawrence Rudolph at rejse hjem til Pittsburgh, Pennsylvanien, hvor han driver en tandlægeklinik.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bianca_rudolph.png

Bianca Rudolph var en ivrig jæger ligesom hendes mand. Foto: Facebook

VAR KONEN UTRO

Lawrence og Bianca Rudolph blev gift i 1982, men det var tilsyneladende ikke et lykkeligt ægteskab.

En af Biancas venner kontaktede FBI efter hendes død i 2016, fordi hun anså dødsfaldet som mistænkeligt. Hun kunne fortælle en FBI-agent, at Lawrence Rudolph igennem mange år havde haft affærer med adskillige kvinder.

”Men de vil aldrig blive skilt. Lawrence vil ikke af med sine penge, og Bianca vil aldrig acceptere en skilsmisse på grund af hendes stærke tro som katolik,” har vennen forklaret til en FBI-agent.

Ægteparret har to børn sammen, hvoraf den ene datter arbejder på Lawrence Rudolphs tandlægeklinik i Pittsburgh.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lawrence_rudolph_med_datter.png

Lawrence Rudolph sammen med sin datter, der arbejder på hans tandklinik i Pittsburgh, Pennsylvanien. Foto: Facebook

FIK UDBETALT 31 MILLIONER KRONER

Lawrence Rudolph rejste efter tragedien i Zambia hjem til Pittsburgh, og i de efterfølgende uger fik tandlægen udbetaling fra syv livsforsikringer, som han havde tegnet på sin kone i forskellige forsikringsselskaber i flere stater.

Han fik i alt udbetalt 4.8 millioner dollars, hvilket svarer til mere end 31 millioner danske kroner.

Dagen efter konens begravelse bookede Lawrence Rudolph en flybillet til en kvinde, som FBI-agenten mener, er Lawrence Rudolphs kæreste, som han inden konens død havde tilbragt tiden sammen med i Cabo San Lucas i Mexico.

Cabo Lucas i Mexico var også stedet, hvor Lawrence Rudolph blev anholdt for mordet tilbage i december måned.

BESTAK MYNDIGHEDER

FBI har efterforsket sagen siden 2016, og en afhøring af en af jagtguidernes koner i Zambia har været med til at give FBI et indblik i, hvordan manden reagerede efter konens død i 2016.

Jagtguidens kone har ifølge sigtelsen fortalt FBI, at Lawrence Rudolph bestak myndighederne i Zambia, så Bianca kunne blive kremeret i en fart – på trods af konens stærke katolske tro, hvor det er almindeligt med en ’normal’ begravelse.

FORLAD KONEN

Lawrence Rudolph har gennem flere år drevet en tandklinik i Pittsburgh. Tre år efter Biancas død, fortalte en kvindelig tidligere medarbejder FBI, at hun havde givet den nu 67-årige mand et ultimativ få måneder inden konens død. De havde haft en affære gennem 15-20 år, og hun ville have ham til at forlade sin kone.

KUNNE HUN SKYDE SIG SELV?

I forbindelse med FBI’s efterforskning af Biancas død, har FBI som en del af deres efterforskning undersøgt sandsynligheden for, at Bianca Rudolph kunne skyde sig selv med et Browning haglgevær.

FBI og Colorados retslæge har konstateret, at det var umuligt for Bianca Rudolph at skyde sig selv i brystet, da hun simpelthen ikke ville kunne nå aftrækkeren for at affyre våbnet.

- Efter min mening ville det være fysisk umuligt at affyre haglgeværet ved et uheld og skabe det indgangshul, som der er blevet fundet på hendes lig, mens det har befundet sig i våbnets bæretaske, konstaterer Colorados retslæge.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/8443239a-1920x1920we.jpg

På billedet ses en udgave af et Browning Haglgevær. Det er ikke 100 procent magen til våbnet, Bianca Rudolph blev skudt med, men det giver en idé om, hvor langt sådan et våben er. Foto: Gunshots/Shutterstock/Ritzau Scanpix

BENÆGTER ALLE ANKLAGER

Lawrence Rudolph benægter alle anklager, og kalder FBI's efterforskning for en ’heksejagt’ mod ham.

- Det er en skandaløs anklage mod Lawrence Rudolph. En mand, der elskede sin kone gennem 34 år og ikke slog hende ihjel, har den 67-åriges advokater forklaret til Dailymail.

- Tilbage i 2016 var hans kone involveret i en forfærdelig ulykke under en jagttur til Zambia. Efterforskerne på stedet konkluderede, at det var et uheld. Adskillige forsikringsselskaber efterforskede ligeledes uheldet og var enige med efterforskerne. Nu, mere end fem år efter, forsøger regeringen at fremstille en sag mod en velrespekteret og lovlydig tandlæge. Dr. Rudolph ser frem til retssagen, hvor han vil bevise sin uskyld, fortalte hans advokater.

Lawrence Rudolph sidder lige nu fængslet i Denver, Colorado.

Sponsoreret indhold