Krimi8. januar 2024

Tiltale mod 32-årig: Forsøgte at dræbe 13-årig pige

Tiltalen mod den 32-årige mand afslører skræmmende nye detaljer
Hele Danmark holdt vejret, da en blot 13-årig pige i april forsvandt, mens hun uddelte aviser ved Kirkerup på Sjælland.
Hele Danmark holdt vejret, da en blot 13-årig pige i april forsvandt, mens hun uddelte aviser ved Kirkerup på Sjælland. Efter 27 timer blev hun heldigvis fundet i live.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tiltalen i sagen mod den 32-årige mand afslører, at han ifølge politiet forsøgte at dræbe den 13-årige pige fra Kirkerup.

Her fremgår det nemlig, at han er tiltalt for at have udsat den dengang 13-årige pige for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt samt for at have forsøgt at dræbe hende.

Den 13-årige pige forsvandt pludseligt, da hun var på vej hjem fra en avisrute i Kirkerup. Efter mere end et døgn trængte politiet ind i et hus i Korsør-området. Her lykkedes det dem at finde den 13-årige pige i live.

På adressen fandt man også den 32-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet siden. Han blev i første omgang udelukkende sigtet for forbrydelserne mod den 13-årige pige, men senere voksede mistanken mod ham.

Den 32-årige mand er derudover nemlig også tiltalt for bl.a. at have udsat Emilie Meng for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt samt at have dræbt hende.

Desuden er den 32-årige mand tiltalt for bl.a. at have forsøgt langvarigt at frihedsberøve efterskoleeleven fra Sorø og for at have forsøgt at voldtage hende.

Her truede gerningsmanden pigen med en kniv og tvang hende ned på jorden. Pigen gjorde dog så meget modstand, at gerningsmanden til sidst løb fra stedet.

Manden har kun delvist erkendt, hvad han blev sigtet for i forbindelse med sagen om den 13-årige pige fra Kirkerup.

"Tiltalen er rejst på baggrund af en grundig og objektiv vurdering af sagens omfattende materiale. Med tiltalerejsningen og i forbindelse med den kommende retssag, der starter op i Retten i Næstved i maj, vil hidtil ikke kendte oplysninger fra straffesagen blive tilgængelige for offentligheden,« siger chefanklager Marie Bindslev og fortsætter:

"Vi håber, at formidlingen af sagen vil ske med fornøden respekt for de meget unge ofre og deres pårørende."

"Vi vil samtidig understrege, at der i dag alene er rejst tiltale, og at det i sidste ende vil være op til retten at vurdere, om den 32-årige mand er skyldig."

Dermed mener anklagemyndigheden altså at kunne bevise, at det er den 32-årige, der står bag alle forbrydelserne.

Første retsdag bliver 14. maj ved Retten i Næstved.

Sponsoreret indhold