Krimi18. november 2019

Tiltale: Lærer gav 13-årig elev håndjern på og voldtog hende i skov

I dag starter en grov voldtægtssag ved Retten i Næstved. Her sidder en idrætslærer fra en sjællandsk folkeskole tiltalt for at have voldtaget en 13-årig elev
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_naestved_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Idrætslæreren er tiltalt for i alt ni forhold om voldtægter og andre seksuelle overgreb. Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge en af tiltalerne skulle den yngre idrætslærer have givet den 13-årige elev håndjern på ryggen og halsbånd om halsen.

Herefter voldtog han hende i en skov, mens han trak i halsbåndet, så den unge elev fik svært ved at trække vejret.

Overgrebene skulle have fundet sted gennem et par år, hvor kvinden var mellem 13 og 14 år. Hun var angiveligt bange for idrætslæreren, der sidder varetægtsfængslet, fordi han truede med at slå hendes familie ihjel.

Han nægter sig skyldig.

Voldtægterne foregik adskillige gange i forbindelse med idrætsundervisningen.

Blandt andet ved et redskabsrum, i et skue ved fodboldbanen, i en gymnastiksal og i et klasselokale. Skriver Ekstra Bladet videre.

Han har ifølge anklageskriftet også ved flere lejligheder truet pigen med at slå hende og hendes familie ihjel.

  • "Hvis jeg ikke selv kan gøre det, så får jeg nogen til det", har læreren angiveligt sagt.

Under en voldtægt ved et skur på skolen, skulle læreren angiveligt have filmet overgrebet på sin telefon.

Retssagen forløber over seks retsdage.

Sponsoreret indhold