Krimi5. april 2023 (opd. 5. april 2023)

Tiltale i Field's-skyderi: Mand dræbt for øjnene af sine to børn

Tre mennesker mistede livet, da en 23-årig mand sidste år begyndte at skyde i Field's
Tre blev dræbt og flere såret ved skyderi i indkøbscenteret Fields. 
Tre blev dræbt og flere såret ved skyderi i indkøbscenteret Fields.
 Foto: Ritzau Scanpix

For øjnene af sine to mindreårige børn blev en af ofrene i Field's skyderiet frarøvet livet.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod den 23-årige mand, der den 2. juli sidste år begynde at skyde omkring sig med en jagtriffel i shoppingcentret.

Offeret, der var ved biografen i storcentret, blev dræbt af to skud.

I alt er den unge mand tiltalt for 11 forhold, der omhandler drab på en 17-årig dreng, en 17-årig pige og en 46-årig mand. Han er også tiltalt for adskillige drabsforsøg og have været i besiddelse af våben på et offentligt sted.

I anklageskriftet tager Københavns Politi forbehold for, at de kan rejse yderligere tiltaler. Det betyder, at den 23-årige kan blive mødt af flere tilaler i sagen.

Det er særdeles grusomme beretninger, der bliver beskrevet i anklageskriftet. Første skud blev den juni aften ifølge anklageskriftet afgivet klokken 17.33

Efter den 23-årige ifølge anklageskriftet have affyret de dræbende skud på familiefaren, sendte han to skud mere afsted mod et offer. Også de var dræbende.

Med et skud mere ved biografen ramte han et offer i skulderen, men ifølge anklageskriftet var hensigtet at dræbe.

Den 23-årige fortsatte sit mordtogt igennem Field's. Skuddende faldt oftere. I anklageskriftet står det beskrevet, hvordan han flere gange skød mod større mængder af grupper. Blandt andet mod rulletrappen, der var fyldt med mennesker, der febrilsk forsøgte at flygte.

På rulletrappen blev flere ramt. Det var umuligt at flygte på grund af mængden af mennesker, og fordi rulletrappen kørte ned på den 23-årige skyder.

En døde af sine skader.

"Skuddet gik igennem forurettedes skulder og hovedet og videre ud, hvorefter skuddet strejfede forurettedes balle. Forurettede afgik ved døden som følge af skudlæsionerne", står der i anklageskriftet.

Herfra gik turen videre til restaurationsområdet, hvor den tiltalte flere gange truede med at skyde, før han skød en person igennem forsiden af maven.

I anklageskriftet er der 23 navngivne ofre, men udover det er der nævnt en gruppe på mindst 20 personer, som den tiltalte skulle have skudt imod.

Den 23-årige har erkendt de faktiske omstændigheder i sagen - dem han husker, men han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var "sindssyg i gerningsøjeblikket".

Anklagemyndigheden går umiddelbart efter en anden foranstaltning end fængsel, fordi den 23-årige mand, hvis han bliver dømt, med størst sandsynlighed ikke kan findes egnet til almindelig straf.

Det kan være en behandlingsdom, hvor den dømte bliver idømt psykiatrisk behandling.

Sagen tager sin begyndelse i Københavns Byret 12. juni.

Sponsoreret indhold