Krimi28. februar 2021

Tiltale: Far voldtog sine fire døtre gennem 20 år

Den 51-årige mand, der er tiltalt, skal i retten i næste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rettenihjoerring2.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

I næste uge starter en uhyggelig retssag i Retten i Hjørring mod en 51-årig mand, der er tiltalt for at have udsat sine fire piger for seksuelle overgreb og fuldbyrdede voldtægter, ligesom han også er tiltalt for at udøve vold mod sin kæreste.

Det skriver Nordjyske.

Ifølge tiltalen har pigerne været mellem fire og fem år gamle, da overgrebene startede, og de har stået på i gennem 20 år.

Den ældste datter, som er født i 1988, blev ifølge aklageskriftet slået med en grydeske og et bælte og blev ofte udsat for fuldbyrdede voldtægter i perioden mellem 1992 til 2008.

En af de yngre døtre, født i 1999, blev fra 2003 udsat for flere voldtægter ved anden seksuel omgang end samleje.

De to yngste søstre blev også voldtaget og var begge under 12 år, da manden stoppede med overgrebene i 2013.

Derudover er den 51-årige tiltalt for gennem 18 år jævnligt at tæve sin kæreste.

Han skulle blandt andet have skubbet hende ned ad trappen og sparket hende i maven, mens hun var gravid.

Desuden er han tiltalt for vidnetrusler, og politiet er i besiddelse af en sms, hvor der står:

"Så snart jeg er færdig med politiet er jeg væk uden først at hævne det. DET TROR JEG FANDME IKKE. KÆLLINGEN MÅ LIDE ELLER DØ".

Sagen starter på fredag i Retten i Hjørring.

Sponsoreret indhold