Krimi15. april 2021

Tilfældig bil ramt af skud: Mænd på scootere efterlyst

Der blev affyret mindst seks skuder i Aarhus-krydset
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var ikke meget, politiet kunne melde ud om et skyderi onsdag eftermiddag i Aarhus, men nu er der nyt i sagen.

Skudene blev fyret af mod en tilfældig bil ved krydset mellem Vestre Ringgade og Silkeborgvej. Hvad gerningsmændenes egentlige motiv var er ukendt.

Vidnerne på stedet fortæller, at det var to mørklædte mænd på scooter, der affyrede skud, og de er nu efterlyst, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thumbnail_img_4283.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

- Vores klare formodning er, at motivet til skudepisoden skal findes i en intern konflikt i det kriminelle miljø, og vi er overbeviste om, at gerningsmændene havde et helt bestemt mål, de ville ramme, lyder det fra Lennart Glerup, vicepolitiinspektør.

Politiet rykkede massivt ud til gerningsstedet, men da politiet nåede frem, var gerningsmændene allerede forduftet.

Det tyder på, at der blev affyret mindst seks skud - det var nemlig mange tomme patrolhylstre, der blev fundet på stedet.

Et af skudene ramte en tilfældigt forbipasserende bils skærmkasse over venstre baghjul. Kvinden bag rattet er uskadt.

Umiddelbart blev ingen ramt af de seks skud.

- Det er jo helt uacceptabelt, at der bliver skudt hen over en stærkt trafikeret vej, og vi tager den her sag meget alvorligt og efterforsker den intensivt, siger vicepolitiinspektøren.

De to mænd på en sort PGO-scooter bliver eftersøgt, og politiet vil meget gerne høre nærmere, hvis nogen vidner kan hjælpe dem med flere oplysninger. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Sponsoreret indhold