Krimi8. juli 2021

TikTok-stjerne dræbt af skud

Den 19-årige Swavy havde 2,7 millioner følgere på det sociale medie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/babyface1.png
 Foto: TikTok, @babyface.s

Familien til den ganske unge TikTok-stjerne under navnet Swavy – eller brugernavnet Babyfaces – er knuste over det ”meningsløse skyderi”, der kostede ham livet i starten af denne uge.

De bekræfter dødsfaldet på den unge mands Instagram.

Ifølge medier som BBC News rapporterer om skyderiet mandag i byen Wilmington i delstaten Delaware. Her var Swavy – med det borgerlige navn Matima Miller – involveret. Efter at være blevet ramt af et eller flere skud, blev han bragt til hospitalet, mens hans liv stod ikke til at redde.

Fordi omstændighederne omkring skuddrabet stadig undersøges, kan politiet i Wilmington ikke kom me nærmere ind på et eventuelt motiv, men den unge TikTok-stjernes familie helmer ikke, før ”retfærdigheden sker fyldest” for deres afdøde søn og bror.

Swavy optrådte på den sociale videodelingsapp TikTok under brugernavnet Babyfaces, og her havde han imponerende 2,7 millioner følgere. Også på Instagram var han særdeles populær. Her havde han gennem tiden scoret over 400.000 følgere.

Nogle af hans videoer på TikTok havde samlet flere hundredetusinde likes sammen, og hans seneste klip er blevet set mere end 7,9 millioner gange.

Ifølge hans familie havde den 19-årige Swavy en ”uforlignelig” indflydelse på sine fans, og de takker for støtten og de mange kondolencer ovenpå det tragiske dødsfald.

Efter skuddrabet har familien startet en indsamling på GoFundMe, som skal fungere som officiel mindefond i Matima Millers navn.

Sponsoreret indhold