Krimi20. april 2020

TikTok-bruger danser rundt i stuen alene: Men hvad er nu det bag ham?

Det voldsomt populære sociale medie TikTok er alt sammen sjov og ballade. Lige indtil noget underligt dukker op på trappen bag dig, mens du er alene hjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_9.jpg
 Foto: TikTok, @reubix_cube

Brugeren Reubix_Cube gør egentlig bare som alle andre tilsyneladende gør i denne tid - fordriver tiden med lidt underholdende dans på videodelingsmediet TikTok.

"Lmao, jeg er alene hjemme, så jeg lærte en TikTok-dans," lyder det fra den unge mand i beskrivelsen under videoen, hvor han danser til et sandt hit i appen, Doja Cats "Say So".

Men måske har Reubix bare ikke helt ret i, at han var fuldkommen alene hjemme.

"Mængden af ANGST jeg har efter at have set denne video. Der er en, der bogstavligt talt stikker hovedet ud og KIGGER på dig, lyder en af kommentarerne fra en TikTok-bruger, der åbenbart er den første til at spotte, at der foregår noget mystisk i baggrunden.

Videoens hovedperson virker dog til at starte med en smule uforstående.

"Hvad er det meningen, jeg skal se," spørger han, før han får massiv hjælp fra de rystede seere.

"Det der er ikke en kat, det er et barn. Jeg er så bange, jeg tuder."

"Klokken er 3 om natten, og jeg havde IKKE behov for det her."

I kølvandet på den uhyggelige video uploadede Reubix endnu en video, hvor han forklarede nærmere:

- Jeg har lidt ondt i maven, og jeg har ikke rigtig kunne sove efterfølgende. Jeg lover at holde jer alle opdateret, tak for jeres bekymring.

Men andre brugere, der nærstuderer den korte sekvens, dog er overbeviste om, at det er Reubix_Cube, der laver sjov og pønser på at gå viralt med en skrækinjagende video.

"Det er tydeligvis planlagt. I beskrivelsen står der, at han er alene hjemme, så det er helt bevidst," argumenterer brugeren suspiciouss.

Og kigger man godt efter, kan man da ganske rigtigt også se lidt aktivitet på trappen bag den dansende fyr i få sekunder før "det" forsvinder igen.

Men nogle er skeptiske, er der dog andre, der gudskelov har leget internet-detektiver og forsøgt at løse mysteriet for os.

"Ok, jeg har zoomet ind på tingen, og det ligner en pungrotte, som har en hat på," skriver Gianna.Emily, og tager dermed prisen for den sjoveste kommentar under den forstyrrende video.

Om det er den snu Reubix, der bare har luret, hvordan man får hele verden til at se sin TikTok, eller om der rent faktisk er noget bag ham, det må være op til den enkelte at afgøre.

Du kan se videoen herunder:

@reubix_cube

lmao i’m home alone so i learned a tiktok dance. lov u doja but what has my life come to? ##musiclives ##positivevibes ##sayso ##qurantine ##boredathome

♬ Say So - Doja Cat

Sponsoreret indhold