Krimi12. februar 2020

Tidligere topministers søn dømt for pædofili: Nu skal sagen gå om

En tidligere topministers søn blev i sommers i retten i Helsingør idømt fængselsstraf for overgreb på mindreårige. Men nu er der sket en uventet udvikling i den uhyggelige sag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour295866_0_0.jpg
 Foto: MEGA - arkivfoto

For sagen skal nu gå om i byretten, fordi en domsmand er blevet erklæret inhabil.

Det oplyser administrations- og sekretariatschef ved Retten i Helsingør, Anette Maarbjerg, til SE og HØR.

I byretten lød dommen på to års fængsel, da den midraldende mand, der er søn af en tidligere topminister, blev dømt. Han valgte dog at anke dommen.

- Da sagen blev behandlet i Østre Landsret 31. januar, der har forsvareren gjort gældende at byrettens dom skal ophæves og hjemvises, fordi de mener den ene domsmand er inhabil. Det har landsretten så været inde og vurdere, og givet forsvareren ret i. Der forelå inhabilitet hos den ene domsmand, så skal sagen jo gå om, siger

Det skyldes, at det ene vidne, som er mor til de forurettede børn, har siddet i byrådsgruppe med domsmandens ægtefælle. Det betyder, at vidner på ny skal indkaldes og sagen skal starte forfra, da dommen var Byretten ikke længere er gældende.

Der er endnu ikke blevet sat dato på, hvornår sagen igen tager sin begyndelse.

Tilbage i november 2018 blev ministersønnen anholdt på mistanke om, at han havde forgrebet sig på mindreårige børn.

Og omkring halvandet år efter, faldt dommen i den prekære sag så. Det fremgår af dombogen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Der er nedlagt navneforbud for ministersønnen, og derfor kan SE og HØR ikke skrive hans navn eller komme nærmere ind på mandens identitet.

Under sagen i byretten blev dørene ligeledes også lukket, og derfor er detaljer om overgrebene og mandens forklaring ukendt for offentligheden.

Ifølge anklageskriftet, som han i sommers blev kendt skyldig i i byretten, men som nu skal tages om, fandt de seksuelle overgreb sted i over to år fra 1. september 2016 til 21. oktober 2018.

Overgrebene skete ifølge anklageskriftet ”utallige gange”.

Det ene af ofrene var mellem 11 og 13 år, mens det andet var mellem syv og ni år gammel, da ministersønnen ifølge politiet udsatte dem for seksuelle overgreb.

Ifølge SE og HØRs oplysninger var det den ældste pige, der fortalte sin mor om overgrebene, hvorefter moderen ringede til politiet og anmeldte manden.

De to piger blev efterfølgende videoafhørt, hvilket ofte bruges i sager om seksuelle overgreb på børn og unge.

Og på baggrund af afhøringerne valgte politiet dengang at anholde manden.

Manden erkendte sig til at starte med delvis skyldig i det ene forhold, mens han nægtede sig skyldig i det andet.

Hvordan han forholder sig til tiltalen nu, er uvist. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra mandens advokaten.

Dengang mente dommeren og domsmændene på baggrund af de to ofres forklaringer, at det var blevet bevist, at manden var skyldig i sagens to forhold.

Både voldtægt mod et barn på under 12 år og anden kønslig omgang end samleje samt blufærdighedskrænkelse.

Udover de to års ubetinget fængsel, blev han også idømt at betale erstatning til ofrene på henholdsvis 40.000 kroner og 15.000 kroner.

Men den dom gør sig altså på grund af domsmandens inhabilitet ikke længere gældende.

Sponsoreret indhold