Annonce
Krimi8 timer siden

Tidligere Superliga-spiller tiltalt: Bankede gravid kvinde

- Hvis du går videre med det her, sparker jeg dig næste gang i maven, til han (babyen, red.) dør, skulle den forhenværende Superliga-spiller have sagt til kvinden, der havde hans barn i maven. Det er uvis, hvordan han forholder sig til anklagerne
Manden i 30'erne er tiltalt ved Retten på Frederiksberg. Her tager han plads på anklagebænken inden længe.
Manden i 30'erne er tiltalt ved Retten på Frederiksberg. Her tager han plads på anklagebænken inden længe.
 Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Annonce

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: 100-årig sengeliggende plejehjemsbeboer blev dræbt med støvsugerør

Det er alvorlige anklager, som anklagemyndigheden ved Københavns Politi retter mod en tidligere Superliga-spiller, der har spillet flere kampe i den bedste danske fodboldrække.

Så alvorlige anklager, at manden i 30'erne risikerer flere år bag tremmer, hvis han ender med at blive dømt i byretten.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Planen var ellers, at manden skulle tage plads på anklagebænken ved Retten på Frederiksberg i maj 2025, men ifølge SE og HØRs oplysninger blev retsmøderne aflyst.

Nu er straffesagen berammet på ny, og det er planen, at den tidligere professionelle fodboldspiller møder op i byretten to gange senere i februar.

SE og HØR har tidligere beskrevet sagen, der omhandler en gravid kvinde, som havde hans barn i maven.

Slog gravid ned i radiator

Anklageskriftet kaster lys over i alt seks forhold, hvor fire af dem omhandler såkaldt simpel vold.

Københavns Politi mener, at manden i januar 2020 på en adresse i København skubbede den gravide kvinde ind i en væg, rev hende i håret, slog hende i ansigtet for derefter at have slået hendes hoved ned i en radiator, hvilket resulterede i en flænge i kvindens hovedbund.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har nedlagt påstand om fængselsstraf til den forhenværende Superliga-spiller.
Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har nedlagt påstand om fængselsstraf til den forhenværende Superliga-spiller.
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Ifølge politiet var den gal igen fire måneder senere, hvor den tidligere Superliga-spiller gav den gravide kvinde en lussing, hev hende i håret, trak hende i håret og at have stået over hende, mens han holdt i hendes hår og slog hende i ansigtet

Dette fandt angiveligt også sted på en adresse i København - mens kvinden var gravid.

Tog halsgreb på gravid

Ifølge anklageskriftet skulle manden også på en adresse i København i marts 2021 have revet den gravide kvinde i håret, så hun faldt ned på knæene.

Ligesom han angiveligt skubbede kvinden ind i en bøgehæk, hvilket resulterede i hudafskrabninger på begge knæ.

Ifølge Københavns Politi skubbede den tidligere Superliga-spiller kvinden ned i bagagerummet på en bil i oktober 2021.

Annonce

Derefter tog manden angiveligt taget halsgreb på hende, så hun ikke kunne trække vejret.

I alle fire tilfælde er den tidligere professionelle fodboldspiller tiltalt efter straffelovens paragraf 244, stk. 2, hvor strafferammen kan stige op til fængsel i seks år.

Straffelovens paragraf 244, stk. 2 tages i brug, hvis forholdet begås gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.

- Sparker dig, til han dør

Anklagerne mod den forhenværende Superliga-spiller stopper ikke her.

Københavns Politi mener også, at manden i 30'erne i maj 2020 på en adresse i København udøvede vold mod kvinden.

I den forbindelse skulle han ifølge anklageskriftet have udtalt følgende til kvinden, der bar hans baby i maven:

I alt to retsmøder er planlagt i straffesagen ved Retten på Frederiksberg, hvor manden er tiltalt.
I alt to retsmøder er planlagt i straffesagen ved Retten på Frederiksberg, hvor manden er tiltalt.
 Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

- Hvis du går videre med det, her sparker jeg dig næste gang i maven, til han dør.

Hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for den gravide kvinde hendes barns liv, helbred eller velfærd.

Ser - men svarer ikke

Afsluttende mener Københavns Politi, at manden i november 2021 gav kvinden en lussing på en adresse i København.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra den forhenværende Superliga-spiller. Han har set beskeden, men har ikke svaret. Endnu. Hellere ikke da SE og HØR forsøgte sidste år, vendte hverken han eller hans forsvarer retur.

Annonce

SE og HØR har også forsøgt at få en kommentar fra mandens forsvarer, der i skrivende stund igen ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Derfor er det uvis, hvordan han forholder sig til anklagerne fra politiet.

SE og HØR følger sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold