Krimi8 timer siden

Tidligere Superliga-spiller sigtet for at dele seksuelt indhold med mindreårige

En tidligere stjerne i den danske Superliga er blevet sigtet for at have delt en video med seksuelt indhold af personer, der er under 18 år
En tidligere Superliga-stjerne er blevet sigtet for at have delt seksuelt indhold med mindreårige. Han nægter sig skyldig.
En tidligere Superliga-stjerne er blevet sigtet for at have delt seksuelt indhold med mindreårige. Han nægter sig skyldig.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En kendt fodboldspiller, som har spillet i den danske Superliga, er blevet sigtet i en sag om deling af seksuelt materiale med personer under 18 år.

Det skriver Bold.dk.

Fodboldspilleren, som stadig er aktiv dagen i dag, er blevet sigtet efter paragraf 235 i straffeloven. Den handler om udbredelse af seksuelt materiale, som fotografier, film og andre visuelle gengivelser af personer under 18 år i seksuelle situationer.

Han er sigtet for en sen eftermiddag at have delt en video på Snapchat ifølge Bold.dk.

Fodboldspilleren nægter sig skyldig.

Videoen skulle ifølge mediet tilhøre den såkaldte kategori 2, som handler om fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor der er to eller flere aktører på billedet, og hvor der er seksuel aktivitet, herunder samleje eller anden kønslig omgang end samleje.

Da fodboldspilleren kun er sigtet i sagen, og der er endnu ikke er blevet rejst tiltale, vides det endnu ikke, om sagen vil føre til, at der bliver rejst tiltale mod den tidligere Superliga-stjerne.

Der er navneforbud i sagen, og derfor kan den nærmere identitet på den profesionelle fodboldspiller ikke uddybes.

Sponsoreret indhold