Krimi20. maj 2020

Tidligere sportsstjerne frifundet for vold

Den tidligere professionelle cykelrytter og arrangør af 6-sagsløbet Michael Sandstød er frifundet for vold mod en kvindelig cykelrytter under et stævne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190206-075624-a_63mb_0.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Den pensionerede danske cykelstjerne Michael Sandstød kan ånde lettet op.

Den 51-årige arrangør af det danske 6-dagesløb er netop blevet frikendt ved Retten i Glostrup for anklager om vold.

Præcis klokken 13.00 nåede dommer Mette Koue og to domsmænd frem til frifindelsen.

- Thi kendes for ret Michael Sandstød, de frifindes, lød dommen, da den blev læst op.

Michael Sandstød var tiltalt for vold mod cykelrytteren Michelle Lauge Quaade. Det var den kvindelige cykelrytter, der havde anklaget Michael Sandstød for vold under 6-seksdagsløbet sidste år.

Vidner bekræftede Sandstød

Tirsdag 13.00 mødte Michael Sandstød op i retten sammen med sin forsvarsadvokat Snorre Andreas Kehler.

Her forklarede Michael Sandstød, at han havde en noget anden oplevelse af en episode, der udspillede sig i Ballerup Super Arena 1. februar 2019.

Ifølge den tidligere cykelrytter var Michelle Lauge Quaade meget ophidset og havde truet ham. Samtidig havde hun trommet ham i brystet og stukket en finger op i ansigtet på ham. Som en form for selvforsvar havde han taget fat i hendes arm for at skabe afstand.

Det var den stikmodsatte forklaring af, hvad Michelle Lauge Quaade forklarede om episoden. Ifølge hende var det Sandstød, der var truende og rev hende i armen, så hun fik blodudtrækninger på underarmen.

Flere vidner havde dog den samme oplevelse af episoden som Michael Sandstød. De forklarede, at Michelle Lauge Quaade virkede truende og ophidset, da hun havde konfronteret ham med et resultat af et cykelløb, som hun var utilfreds med.

Lang sag

Optrinnet i Ballerup Super Arena skete 1. februar 2019.

Sagen har været under behandling i det danske retssystem i 15 måneder.

Efterfølgende er det københavnske 6-dagesløb blevet aflyst og fremtiden for løbet er usikker.

Michael Sandstød forklarede i retten, at hans forretning havde lidt tab.

- Der er nogle sponsorer, der ventet på den her sag blev afsluttet, forklarede Michael Sandstød i retten, og fortalte at hovedsponsoren Bilka ikke havde forlænget kontrakten.

Omkring samtidig med den her sag kom frem i medierne blev Michael Sandstød skilt fra sin kone Anette Sandstød. I retten forklarede Michael Sandstød, at de stadigvæk er skilt, men bor sammen igen.

Michael Sandstød har vundet flere danske mesterskaber i sin aktive karriere og deltaget i Tour de France. Han er nu direktør for det københavnske 6-dagesløb, som han overtog fra Henrik Elmgreen.

SE og HØR har været i kontakt med Michael Sandstøds advokat, der oplyser, at de ikke har nogen kommentarer til dommen.

Sponsoreret indhold