Krimi24. august 2022

Tidligere SE og HØR-mand dømt for drab: Sprøjtede WC-rens i årerne på offer

En kvinde på 23 og en mand på 36 år er netop blev kendt skyldige i voldsomt drab begået i Aalborg sidste år
Den tidligere SE og HØR-mand er sammen med sin ekskæreste dømt for et særdeles brutalt drab.
Den tidligere SE og HØR-mand er sammen med sin ekskæreste dømt for et særdeles brutalt drab.
 Foto: SE og HØR

En tidligere SE og HØR-mand er sammen med sin ekskæreste blevet dømt for at have røvet og dræbt en 45-årig mand i det centrale Aalborg sidste år.

Det har et enigt nævningeting ved Retten i Aalborg onsdag formiddag bestemt.

Offeret blev tæsket med en jernstang, stukket med en kniv og fik flere injektioner med WC-rens og brintoverilte.

Til sidst blev han kvalt.

Forinden havde kæresteparret ifølge anklageskriftet tvunget ham til at overføre 10.000 kroner på Mobile Pay til kvindens konto.

Manden blev fundet dræbt i sorte affaldssække i lejligheden tilhørende den 23-årige kvinde.

Kvinden erkendte i retten at have givet offeret fire til syv indsprøjtninger med brintoverilte og WC-rens.

Hun hævdede, at det skete, fordi hun blev beordret til det af hendes daværende kæreste, den 36-årige mand.

Ifølge ekskæresten var det den tidligere SE og HØR mand, der beordrede hende til at give det 45-årige offer indsprøjtninger med WC-rens og brintoverilte.
Ifølge ekskæresten var det den tidligere SE og HØR mand, der beordrede hende til at give det 45-årige offer indsprøjtninger med WC-rens og brintoverilte.
 Foto: SE og HØR

Han var ifølge kvinden sygeligt jaloux på den 45-årige, som kvinden for år tilbage efter eget udsagn havde et sugardaddylignende forhold til.

Hun fik penge og gaver for seksuelle ydelser til manden, har hun forklaret.

Den 36-årige reagerede ifølge kvinden voldsomt, da han hørte om forholdet. Det førte til voldsorgiet i lejligheden, lød forklaringen fra kvinden.

Den 36-årige mand erkendte, at han havde været med til at udøve vold mod offeret. Men det var en slags passiv medvirken. Det var kvinden, der kvalte offeret, lød det fra den tiltalte.

Begge nægtede sig således skyldige i drabsanklagen.

Den nu 36-årige mand har flere gange optrådt som SE og HØR manden. 
Den nu 36-årige mand har flere gange optrådt som SE og HØR manden.
 Foto: Joan Divine/Aller Media

Anklager Mette Bendix mente, at begge to var lige involveret og krævede dem begge dømt for at have udført drabet i forening og efter forudgående planlægning.

En indstilling, som et enigt nævningeting valgte at følge.

Efter at retten har afsagt kendelse om skyld, skal retten udmåle en passende straf.

Sponsoreret indhold