Krimi22. februar 2022

Tidligere hollandsk politimand idømt 14 års fængsel i Danmark

En tidligere hollandsk politiassistent er blevet idømt 14 års fængsel ved Retten i Aarhus for at have indsmuglet 55 kilo kokain og 150 kilo hash til Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210217-151053-4-1920x1280we_1.jpg
 Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

14 års fængsel og udvist for bestandig.

Således lød dommen mandag ved Retten i Aarhus, hvor en 60-årig hollandsk tidligere politiassistent blev kendt skyldig for indsmugling af 55 kokain og 150 kilo hash fra Holland til Danmark.

Den nu dømte hollandske mand arbejdede i 20 år som politiassistent i det hollandske politi, men brugte tilsyneladende sine tidligere erfaringer på jobmarkedet som narkosmugler.

Den 60-årige mand erkendte sig skyldig i at have transporteret den store mængde narkotika til Danmark i en lastbil.

I september 2020 leverede han 40 kilo kokain til en dansk mand i Horsen.

I oktober samme år leverede den tidligere politiassistent så 15 kilo kokain til en mand i Horsens, samt 150 kilo hash til en mand i Ishøj.

De tre mænd er alle blevet dømt for at have købt narkotikaen, og er blevet idømt henholdsvis 13, 9 og 2 års fængsel.

MEGET TILFREDS

Sagen er blevet efterforsket af dansk politi i tæt samarbejde med hollandsk politi.

- Jeg er meget tilfreds med, at retten har udmålt en hård fængselsstraf, ligesom jeg også er glad for det gode samarbejde, der har været i sagen mellem det danske og det hollandske politi, siger advokaturchef i NSK Vest, Camilla Winther Wagner.

Den nu dømte tidligere politiassistent valgte at modtage dommen, og han skal nu sendes retur til Holland, hvor han skal afsone den langvarige fængselsstraf.

Sponsoreret indhold