Krimi24. juli 2020

Tidligere betjent fængslet: Tvang hjemløs til at slikke på offentligt toilet

En tidligere betjent fra Hawaii kan se frem til fire år bag tremmer, efter han tvang en hjemløs mand til at vælge imellem at slikke urin fra et offentligt toilet eller tage imod en gedigen omgang tæsk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/offentligt_toilet.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Den tidligere politibetjent, John Rabago, fik onsdag både sin dom på fire års fængsel samt en håndfuld hårde ord med på vejen af dommeren Leslie Kobayash:

- Du tog det sidste fra ham, som han ejede: hans værdighed som et menneske, udtalte dommeren til den nu dømte mand, kort efter han modtog sin fremtidsplan for de næste fire år.

Det skriver TMZ.

Tilbage i 2018 fandt John Rabago og en anden eks-betjent den hjemløse mand i en båd på et offentligt toilet.

Og det var således her Rabago truede den hjemløse med tæsk - samt med at holde hans hoved ned i toilettet, så han kunne slikke på den urin, der var i kummen.

Artiklen fortsætter efter Twitter-opslaget …

Den tidligere betjent er desuden anklaget for at holde den hjemløse mand fast, indtil han imødekom Rabagos modbydelige krav.

Makkeren, der så Rabagos vold mod den hjemløse mand, bliver desuden også dømt i den væmmelige sag. Han erkender sig skyldig i ikke at have rapporteret om hændelsen.

Han har endnu ikke modtaget sin dom.

En myndighedsperson, som var til stede i retten, beretter ifølge mediet, at John Rabago blot grinede, da han modtag dommen om fire år bag tremmer – desuden nægter han hele hændelsen.

John Rabagos advokat forventede en dom på tre år, men må således acceptere de fire.

Den hjemløse mands advokat udtaler, at hans klient er ”overrasket over, at retten gav en passende straf.”

Sponsoreret indhold