Krimi14. juni 2023

Therese i chok: Hvem har forsøgt at sætte ild til min kat?

Therese fik et frygteligt chok søndag, da hun lukkede sin kat ind. Katten virkede sløv og var indsmurt i noget, der formentlig var tændvæske. Nu sidder Therese tilbage med ét spørgsmål: Hvem har forsøgt at sætte ild til hendes elskede kat
Søndag fandt Therese sin elskede kat med uhyggelige skader - han var formentlig forsøgt antændt. 
Søndag fandt Therese sin elskede kat med uhyggelige skader - han var formentlig forsøgt antændt.
 Foto: Privat

Søndag aften tog en uventet – og ikke mindst uhyggelig – drejning for Therese Michalik fra Kalundborg.

Da hun lukkede familiens ene kat, Ziggi, ind, opdagede hun, at noget var helt galt.

– Han plejer at komme spurtende ind, men denne dag var han langsom. Det var mærkeligt, synes jeg. Og han ville heller ikke kæle, og det plejer han ellers at elske, siger Therese til SE og HØR.

Therese og hendes mand puttede straks Ziggi i bad og så gik turen mod dyrlægen.
Therese og hendes mand puttede straks Ziggi i bad og så gik turen mod dyrlægen.
 Foto: Privat

Der gik heller ikke længe, før Therese og hendes mand opdagede, at noget var helt galt med deres omkring et år gamle kat:

– Han så helt mærkelig ud, han savlede, og han var drivvåd. Og så ramte lugte mig bare. Det lugtede af tændvæske, fortæller en dybt chokeret Therese.

Therese tør ikke længere lade Ziggi være udenfor. Nu vil hun bygge et kattevoliere. 
Therese tør ikke længere lade Ziggi være udenfor. Nu vil hun bygge et kattevoliere.
 Foto: Privat

Ukendte gerningsmænd har formentlig forsøgt at sætte ild til deres elskede kat.

– Jeg var godt nok chokeret. Hvem gør dog det her? Hvem kan finde på at gøre det her mod en kat? Det ligger så langt fra min fatteevne, siger Therese.

Hun og manden skyndte sig at putte lille Ziggi i bad for at vaske det værste af tændvæsken af. Derefter gik turen mod dyrlægen, og her var beskeden alvorlig:

Therese har fortalt sin søn og datter, at deres kat er syg, fordi nogen har været onde mod den. 
Therese har fortalt sin søn og datter, at deres kat er syg, fordi nogen har været onde mod den.
 Foto: Privat

– Han var meget dårlig og tæt på at dø. Hans nyrer havde det så dårligt. Dyrlægen var bestemt ikke sikker på, at han ville klare den, men heldigvis er han i bedring nu, fortæller hun.

Therese har valgt at anmelde den uhyggelige sag til politiet. Og her tager man sagen meget alvorligt.

Ziggi var tæt på at dø, efter ukendte gerningsmænd formentlig har overhældt katten med tændvæske. 
Ziggi var tæt på at dø, efter ukendte gerningsmænd formentlig har overhældt katten med tændvæske.
 Foto: Privat

– Det er nemlig heller ikke første gang, at der er sket noget med katte her i Kalundborg. Vi mistænker, at der er nogen i vores by, der ikke kan lide katte. For ved mine forældre har nogen også oplevet, at der blev lagt pølser ud med gift. Det er så frygteligt. Og nogen har også oplevet, at deres katte var blevet skudt, fortæller Therese.

Hun tilføjer, at politiet nu vil undersøge alle sager for at se, om der kan være en sammenhæng.

I mellemtiden vil Therese bygge en kattevoliere til Ziggi.

– Vi vil ikke lukke ham ud igen. Det tør vi simpelthen ikke.

Sponsoreret indhold