Krimi23. maj 2022

Teitur Skoubo i retten: - Hun har ødelagt mit liv

Teitur Skoubo har mandag formiddag afgivet forklaring om, hvad der ifølge ham foregik i lejligheden 28. november sidste år.
Teitur Skoubo
Teitur har haft en svær tid det seneste år.
 Foto: Dan Mariegaard

- Pigerne var varme og liderlige.

Det forklarede Teitur Skoubo mandag formiddag ved Retten i Odense om de to piger, som han og en ven tog med hjem til for at dyrke sex.

Realitystjernen lagde i sin vidneforklaring ikke skjul på, at det er let som Paradise-deltager at score piger i byen.

- Der er ikke meget arbejde i det.

- Det er jo også en god historie for pigerne, fortalte Teitur fra vidneskranken.

SE og HØR er ikke selv til stede i retten, men har fået et grundigt referat af den øvrige presse, der er til stede i retten mandag.

Har tabt en formue

Teitur Skoubo fortalte videre i retten , at sagen har haft store omkostninger for hans arbejde.

Han arbejder til dagligt som personlig træner, men har som konsekvens af voldtægtssagen mistet mere end 100.000 kroner i reklameindtægter, forklarede han.

Derudover forklarede han, at han har tabt 75 procent af sine kvindelige kunder som konsekvens af voldtægtssagen.

Ødelagt mit liv

Teitur Skoubo festede 28. november sammen med flere af sine paradiso-kollegaer på natklubben Butchers i Odense.

Realitystjernen nægter i dag alle anklager om voldtægt, men bedyrer derimod, at det var helt frivilligt.

Han forklarede ligeledes, at han også fik et blowjob af den forurettede kvinde, inden de endte i hendes lejlighed i det centrale Odense.

Her gik det i løbet af femten minutter så galt, at han altså nu sidder tiltalt for voldtægt.

- Hun har ødelagt mit liv. Der er noget helt galt med hende.

- Jeg har aldrig følt så meget uretfærdighed før. Hendes motiver er helt hul i hovedet, jeg har tænkt på det hver dag det sidste halve år.

- Jeg har ingen forståelse for det, lød det fra Teitur Skoubo, da han blev spurgt om, hvorfor den unge kvinde anklager ham for at have voldtaget hende.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold