Krimi26. juli 2021

To teenagere skyldige i mord på 13-årig dreng

To 14-årige drenge lokkede en 13-årig dreng i et baghold og stak ham ihjel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

To 14-årige drenge er fundet skyldige i mordet på den 13-årige Oliver Stephens, der i januar brutalt blev stukket ihjel i en park i Reading, England.

Det skriver Mirror.

Den 13-årige Oliver blev ifølge retten i Reading lokket ind i parken af en 14-årig pige, da han blev overfaldet i et baghold af de to teenage-drenge.

Pigen og den ene af de 14-årige drenge har tidligere tilstået drabet.

Ifølge anklager Alison Morgan var pigen til stede under det brutale overfald.

- Han blev angrebet af drengene, mens pigen stod ved siden af uden at hjælpe, siger hun ifølge Mirror.

Der var også flere til stede under overfaldet, men ingen af dem spillede en rolle i overfaldet.

I en udtalelse fra Olivers familie, som de har sendt ud gennem politiet, beskrives han som en dreng, der altid kunne få sin vilje med et skævt smil og et kækt grin.

"Et hul på størrelse med Olly er efterladt i vores hjerter."

"I dag er en trist dag. Så mange unge liv og familiers liv er blevet knust af det her ufølsomme og koldblodige angreb."

"Knivkriminalitet må stoppe. Nu," står der i familiens udtalelse.

Sponsoreret indhold