Krimi27. marts 2019

Teenager tiltalt for brutalt drab på 13-årig norsk pige

13-årige Sunniva Ødegård blev i slutningen af juli 2018 fundet dræbt kun 150 meter fra sit hjem i Varhaug i Norge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sunniva_oedegaard.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Drabet sendte bølger af chok gennem den norske befolkning, der fandt forbrydelsen særdeles grov og brutal.

Sunniva Ødegård blev fundet dræbt på en sti tæt på sit hjem den 29. juli 2018 klokken 22.30.

Kort efter fundet af den dræbte pige blev en kun 17-årig dreng anholdt. Og nu afslører anklageskriftet mod drengen hårrejsende detaljer om den skæbnesvangre.

Den aften gik den 13-årige pige og talte i telefon med sin kæreste, da hun pludselig udbrød 'shit' for derefter at blive helt stille.

Ifølge anklageskriftet brugte gerningsmanden en hammer til at slå den unge pige ihjel. Det skriver det norske medie VG.

Gerningsmanden begyndte så at mishandle den unge pige både seksuelt, men også på anden vis.

- Tiltalte har været på stedet to gange. Vi har en opfattelse af, at det seksuelle overgrev højst sandsynligt sker, da han returnere til gerningsstedet, og hun allerede var død. Det bliver op til retten at vurdere, siger statsadvokat Nina Grande til VG.

Udover anklagerne om drab er han altså også tiltalt for en række andre forhold.

Under en politiafhøring forsøgte teenageren angiveligt at trække en anden person ind i sagen, og han er derfor tiltalt for falske anklager.

Udover det er han også tiltalt for to tilfælde af hærværk. En time før drabet smadrede han ifølge anklageskriftet enten med en sten eller en hammer et vindue.

Af tiltalen fremgår det, at politiet går efter efter at dømme teenageren til forvaring. Han har kendt sig skyldig i anklagerne om drab, men nægter sig skyldig i alle andre anklager.

En mentalundersøgelse af den unge mand har afsløret, at han var bevidst om sine handlinger på gerningstidspunkter.

Familien til den drabte lille pige oplyser i en pressemeddelelse, at de er bekendte med tiltalten.

- Det har været en svær og frygtelig tid for hele familien. Begge forældre har været sygemeldt i perioder, skriver Harald Øgland, der er bistandsadvokat for familien.

Han fortæller videre, at de ser frem til, at sagen skal behandles, så alle detaljer kan komme frem i lyset.

Retssagen starter 15. maj og er berammet til over fire uger.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold