Teenager tilstår drab på 6-årig pige: - Jeg tænkte kun på at dræbe hende

Foto: politi

Under 16-årige Aaron Campbells retssag nægtede han sig adskillige gange skyldig i at have kidnappet, voldtaget og dræbt seks-årige Alesha MacPhail i Juli sidste år. 

Men kort før strafudmålingen fortalte teenagerens advokat Højesteretten i Glasgow at Aaron Campbell har indrømmet forbrydelserne. 

I en rapport bestilt af dommeren har teenageren udtalt, at 'Det krævede alt ikke at grine' på tidspunkter under retssagen og tilføjede, at 'jeg tænkte kun på at dræbe hende'. Det skriver DailyMail og BBC

Forsvareren i sagen indrømmede, at han aldrig havde haft at gøre med en lignende sag.  

- Det mest slående i rapporterne er jo tydeligvis, at Hr. Campbell har taget ansvar for voldtægten og drabet. 

Fundet død i skoven

Under hans ni dage lange retssag i Glasgow sidste måned påstod Aaron Campbell, at han aldrig havde mødt den seksårige pige, og pegede i stedet på farens 18-årige kæreste, som den lille piges morder. 

Dommeren idømte ham fængsel på livstid med et minimum på 27 år bag tremmer. Og sagde, at den unge morder havde fremstået bekymrende arrogant og afstumpet under retssagen. 

- Du har stjålet Aleshas liv ved at begå nogle af de mest ondskabsfulde forbrydelser, retten har hørt om. 

Teenageren snuppede seks-årige Alesha fra hendes seng, hvor hun lå og sov. 

Den lille pige havde 117 skader på sin krop, og en obduktion viste, at hun var død af 'voldsomt tryk på hendes hals og ansigt. 

Under retssagen kom det frem, hvordan han brød ind i lejligheden og tog den lille pige fra hendes seng. Han bar hende langs stranden til et forladt hotel i et skovområde. 

Her voldtog og kvalte han hende. 

Aleshas nøgne krop blev fundet af nogle borgere med ansigtet ned af i skoven klokken 8.54. 

Frygteligt mareridt

Det var den unge morders mor, der gjorde politiet opmærksomme på hendes søn, efter hun på overvågningsvideo fra huset havde set teenageren komme og gå flere gange. 

Under vidneafhøring i retten fortalte Aleshas mor Georgina Lochrane, at hun havde lidt af mareridt om, hvad der skete med hendes datter. 

- Ord kan ikke beskrive, hvor knust jeg er over at have mistet min smukke, glade og smilende lille pige. 

- Jeg er glad for, at drengen, som gjorde dette mod min familie, langt om længe er blevet dømt, og at han nu ikke kan påføre denne smerte på andre familier. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close