Krimi18. august 2023

Teenager kørte sin kæreste ihjel: Skrev hårrejsende beskeder

19-årige Mackenzie Shirilla er fundet skyldig i at køre sin kæreste og hans ven ihjel i juli sidste år
Mackenzie Shirilla kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun blev fundet skyldig i drabene.
Mackenzie Shirilla kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun blev fundet skyldig i drabene.
 Foto: Ritzau Scanpix

Med over 150 kilometer i timen kørte en 19-årig teenager med vilje ind i sin kæreste. Kæresten og hans ven mistede livet.

Det har en dommer i retten i Cuyahoga i Ohio slået fast. Den unge kvinde Mackenzie Shirilla blev her kendt skyldig i drabene og besiddelse af stoffer.

Det srkiver New York Post.

20-årige Dominic Russo og hans 19-årige ven Devion Flanagan mistede begge livet den skæbnesvangre julidag sidste år.

Den unge kvinde, der nu er fundet skyldig i drabene, delte trods de hårrejsede anklager, mystiske beskeder på ekskærestens profil.

"Jeg savner dig, nug (kælenavn, red.). Jeg føler stadig, at du kommer gående ind ad døren et hvert øjeblik. Jeg savner dit grin, dit perfekte grin. Jeg kan mærke din energi omkring mig hver dag, jeg ville bare ønske, at den også var fysisk", skrev hun 24. august 2022.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-18/skaermbillede-2023-08-18-kl.-11.19.40.png
Den 19-årig pige delte efter ulykken dette billede af hende og ekskæresten
 Foto: Privat

"Åh gud, hvor er du bare den sidste person, der fortjener dette, du havde sådan et perfekt liv i vente ... Jeg ville ønske, at jeg havde sagt det her til dig oftere. Vent på mig", skrev hun videre.

Og den dag den 20-årige mand blev begravet skrev hun:

"Jeg elsker dig. Jeg stopper aldrig med at tænke på dig".

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-18/skaermbillede-2023-08-18-kl.-11.20.36.png
Mackenzie delte dette billede på dagen, hvor hendes afdøde kæreste blev begravet.
 Foto: Privat

I retten slog dommeren dog fast overfor den unge kvinde, at der altså ikke var tale om "hensynsløs kørsel - det var drab".

- Hun havde en mission, og hun fuldførte den med ræcision. Beslutningen var død, tilføjede dommeren.

Ifølge retten slog den unge kvinde sin kæreste ihjel, fordi deres forhold gik ned af bakke.

Russo og Flanagan blev begge erklæret døde på stedet. Shirilla blev fundet bevidsløs med sine pelsede Prada tøfler på speederen.

Scott Flanagan, Davions far, skrev tidligere på denne uge i et Facebook-opslag, at han håbede, at dommen ville være fair og bringe "fred til Davion og Dominics familie".

"Vi søger ikke hævn, vi søger bare retfærdighed for vores søn, som bare var en uskyldig passager, der manglede et lift hjem".

Der ventes at blive udmålt straf mandag.

Sponsoreret indhold