Krimi15. januar 2021

Teenager forsvundet i 6 år: Dukkede hun lige op på denne TikTok?

En video på TikTok har fået myndighederne i Arkansas til at reagere. Flere personer tror nemlig, at pigen i videoen er identisk med en kvinde, der forsvandt i 2014
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-15_kl._12.11.48.png
 Foto: Facebook og TikTok

En kort video på det sociale medie TikTok har fået folk til at stille bekymrede spørgsmål.

På videoen kan man se en pige - med hvad der ligner et sæt blå øjne - på bagsædet af en bil mellem to mænd.

Hun stirrer stille ind i kameraet, mens de to mænd taler med hinanden.

Brugere på TikTok var efter offentliggørelsen af videoen hurtige til at reagere og pointere, at pigen ligner Cassie Compton, som forsvandt fra Stuttgart i den amerikanske delstat Arkansas, da hun var bare 15 år gammel.

Det skriver People.

”Vi sætter pris på alle de tips og informationer om Cassie Compton. Vi har videoen fra TikTok og har set opslaget på Facebook. Vi arbejder omhyggeligt sammen med politiet i Arkansas og FBI nu. Da efterforskningen stadig er igangværende, kan vi ikke sige mere”, udtaler politiet i Stuttgart.

Den 15-årige pige forsvandt for seks år siden.

”Hun overnattede hos nogle venner af familien og kom hjem søndag. Moderen og hendes kæreste var der, hun gik indenfor, hun gik igen, og det er så her mysteriet begynder”, sagde politichef Mark Duke i 2019.

Til sin mor fortalte Cassie, at hun ville tage ud og handle, men den unge pige dukkede aldrig op igen.

Ingen er nogensinde blevet sigtet i sagen. Mistænkt i sagen har dog været moderens kæreste.

En privat efterforsker, som har ledt efter Cassie i årevis, siger, at TikTok-pigen til forveksling ligner den unge forsvundne pige, men kan endnu ikke bekræfte, at det er hende.

Efter offentliggørelsen af den første video delte en kvinde senere samme dag en video på TikTok, hvor hun påstod, at det var hende, der var på den uhyggelige video.

Hun fortalte, at hun ikke vidste, hvem Compton er, og at hun havde fået sæbeøjnene i et røveri.

Den originale videoer senere blevet slettet, men med hashtagget "cassiecompton" er videoen delt hundredevis af gange med forskellige menneskers reaktioner.

Sponsoreret indhold