Krimi9. september 2021

Teenager dræbte 7-årig: Kunne ikke 13 Bibel-vers

Den 7-årige blev tortureret op til sin død
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En teenager fra Wisconsin, USA, dræbte sin syvårige slægtning ved at begrave ham i sneen, indtil han døde af kulde.

Den i dag 17-årige Damian Hauschultz havde fået ordrerne af sin far, Timothy Hauschultz. Han ønskede syvårige Ethan Hauschultz straffet, da han ikke kendte 13 Bibel-vers.

For den forbrydelse, Damian Hauschultz udførte som 14-årig i 2018, blev han i fredags idømt 20 års fængsel. Han erklærede sig skyldig. Det skriver AP og WLUK-TV.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_-_2021-09-04t200050.908.png
 Foto: Manitowoc County Court

17-årige Damian Hauschultz skal afsone 20 års fængsel. (Foto: Manitowoc County Court)

Når han først er kommet ud af fængslet om to årtier, vil der i yderligere ti år blive ført ekstra tilsyn med ham.

Straffet med tortur

Damian udførte sin fars ønske ved at få Ethan til at slæbe en knap 20 kilo tung træbjælke rundt i baghaven i to timer om dagen i en uge. Hele tiden blev Ethan overvåget af Damian.

Straffen blev dog ikke ved det. Torturen udviklede sig til et brutalt mord på barnet.

På et tidspunkt fik Ethan svært ved at bære rundt på bjælken, og det opdagede Damian. Det gjorde ham bestemt ikke glad.

Han slog, sparkede og puffede Ethan omkring 100 gange.

Under den voldelige episode skulle Damian også have stået på Ethans krop og hoved, mens Ethans hoved lå vendt nedad i en vandpyt.

Ingen jakke

Da Damian var færdig, begravede han Ethan i mere end 35 kilo sne. Her blev det syvårige familiemedlem efterladt uden hverken jakke eller støvler i op mod en halv time.

Han endte med at dø, fordi hans kropstemperatur blev kritisk kold. Men ikke så overraskende havde han også adskillige skader på sin krop efter Damians afstraffelse.

Damians forældre var udpeget som værger for Ethan, da han var faren Timothys grandnevø.

Timothy Hauschultz skal for retten i december. Hans kone, Tina McKever-Hauschultz, har allerede siddet fængslet i fem år.

Sponsoreret indhold