Teenager død i frygtelig deodorant-ulykke

Et forældrepar efterladt i dyb sorg forsøger nu at sætte fokus på farlige, kunstige aerosoler i eksempelvis deodoranter.
Deres opråb og advarsel kommer efter deres datter inde på sit værelse sprøjtede deodorant, hvorefter hun indåndede de tilsyneladende giftige dampe.
Det skriver flere medier, herunder BBC.
Teenageren, den 14-årige Giorgia Green, fik hjertestop efter at have sprayet produktet ud i lokalet og indåndet det.
Som svar sagde BAMA, der står for British Aerosol Manufacturers Association, at deres deodoranter altid bærer ”meget tydelige advarsler”.
Giorgias forældre, der nu har startet en crowdfunding-kampagne for skabe opmærksomheden omkring farerne ved de små kunstige partikler, der findes i deodoranter, mener, at skriften på flasken var alt for lille.
Ifølge den britiske lovgivning, skal produkter som deodoranter bære advarslen ”opbevares utilgængeligt for børn”.
– Folk ved ikke, hvor farligt indholdet af disse dåser kan være, siger hendes far Paul, før han fortsætter.
– Jeg vil gerne have det, så ingen andre i landet - eller verden - skulle ende med at skulle igennem det, vi personligt har været igennem.
– Vi ønsker ikke, at vores datters død skal være forgæves.

Giorgia har autisme, og hendes far forklarer, at hun ofte sprayede deodorant ud på tæpper, fordi duften af produkterne var med til at berolige hende.
– Hvis hun på nogen måde følte sig en smule angst, ville hun spraye denne spray, og det ville give hende en følelse af komfort, fordi det er en deodorant, min kone bruger, siger faren.
Det var pigens storebror, der fandt hende bevidstløs på gulvet på værelse. En obduktion fandt sted, og retsmedicineren konkluderes, at hendes død blev forårsaget ved et uheld.
Den medicinske rapport fastslog desuden, at dødsårsagen var ”uvis, men kunne sættes i forbindelse med indånding af aerosol.”
Svaret fra producentforeningen BAMA lød videre:
"The British Aerosol Manufacturers' Association (BAMA) tager enhver hændelse, der involverer aerosolprodukter, meget alvorligt, og vi er dybt kede af at høre om en så alt for tidlige død.
"Som brancheforening arbejder vi sammen med producenter for at sikre, at aerosoler er fremstillet efter de højeste sikkerhedsstandarder og er mærket med meget klare advarsler og brugsanvisninger, og anbefaler, at alle der bruger en aerosol, gør det i overensstemmelse med producentens instruktioner”