Krimi7. april 2022

Tysk turist finder afdød mand i strandkanten nær Vendsyssel

Politiet har ingen grund til at tro, at der skulle ligge noget kriminelt bag dødsfald i Nordjylland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220407183232363_org.jpg
 Foto: Politufoto/Free

En tysk turist har torsdag eftermiddag fundet en afdød mand i strandkanten i Lyngså nær Vendsyssel. Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Politiet har besvær med at få identificeret manden, der ikke har haft ejendele på sig. Han skal ifølge politiet være mellem 40 og 60 år og af nordeuropæisk udseende.

I øjeblikket efterforsker man ikke dødsfaldet som mistænkeligt, men man arbejder ud fra en tese om, at han kan være faldet over bord på et skib.

Intet er dog slået fast endnu, understreger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Vi har ingen grund til at tro, at der skulle ligge en kriminel handling bag, siger han.

Politiet har også offentliggjort mandens store rygtatovering, der har nordisk mytologi som tema, i et forsøg på at få ham identificeret.

- Kan vi få ham identificeret, vil det også gøre vores arbejde lettere, i forhold til at finde ud af hvad der er sket, og hvor han kommer fra, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter under opslaget, hvor man også kan se mandens tatovering...

Manden beskrives også som almindelig af bygning og cirka 175 til 180 centimeter høj. Han var iført en lys trøje og mørke bukser, da han blev fundet.

Borgere, der har oplysninger, som kan føre til en identificering, bedes ringe til politiet på 114, lyder opfordringen.

Sponsoreret indhold