Krimi14. juni 2024
Taxachauffør dømt: Samlede ung pige op og voldtog hende
En 47-årig taxachauffør er blevet dømt for at have voldtaget en ung kvinde sidste år

En taxachauffør er fredag blevet dømt for at have voldtaget en ung kvinde, som han forinden samlede op som kunde.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Mentalerklæring: Philip Westh er perverteret og farlig
Fredag eftermiddag skriver Københavns Politis anklagere på X, at en 47-årig taxachauffør netop er blevet dømt for at have voldtaget en ung kvinde.
Ifølge retten samlede chaufføren offeret op i København sidste år, hvorefter han kørte hende ud til et grønt område på Christianshavn.
Her voldtog han den unge kvinde – efterfølgende kørte han hende til Hovedbanegården, hvor han satte hende af.
Retten har idømt den 47-årige to og et halvt år fængsel for voldtægten.
Samtidig er han blevet frakendt retten til at køre erhvervskørsel med personer.
Den nu tidligere taxachauffør blev efterfølgende varetægtsfængslet – han ankede dommen på stedet.