Krimi31. januar 2020

Tæt på at drukne: Nu hagler kritikken ned over denne kvinde

En amerikansk kvinde var tæt på at fryse ihjel, efter hun faldt i det iskolde vand under en fisketur i Michigan. Den unge kvinde blev dog reddet – men i kølvandet på redningsaktionen har hun nu fået massevis af kritik

En amerikansk kvinde var faretruende tæt på at fryse ihjel, efter hun faldt i iskoldt vand under en fisketur.

Heldigvis blev hun reddet i land – men i kølvandet på redningsaktionen har hun nu høstet massevis af hadske beskeder og kritik.

Flere har sendt den unge kvinde grimme beskeder og hadske kommentarer. Årsag?

Hun var "for tyk", og det var derfor hendes egen skyld, at hun gik gennem isen og havnede i det iskolde vand.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-31_kl._19.23.57.png
 (Foto: Macomb County Sheriff's Office)

Kvinden fortæller, at der kun gik få minutter, og så var hun fuldstændig følelsesløs. Tøjet måtte hun tage af, fordi det vejede for meget og derfor gjorde det endnu sværere at få hende op. Foto: YouTube

Dramaet på isen udspandt sig 27. januar, da amerikanske Korisa Miller fiskede ved Beacon Cove-havnen i Harrison Township, Michigan.

I et splitsekund mistede Korisa fodfæstet og trådte ned på den tynde is, der straks gav efter – og hun endte i det to grader iskolde vand.

Heldigvis befandt en af hendes venner sig i nærheden – og vennen fornemmede straks, at noget var helt galt og løb i retning mod Korisa for at hjælpe. Det samme gjorde to andre fiskere, der også havde set, at den unge kvinde var havnet i det iskolde vand.

Dog havde ingen af dem kræfter til at hive Korisa op – og Korisas kræfter var selv ved at slippe op.

- Der gik kun to minutter, og så var jeg følelsesløs, fortæller Korisa i en kommentar til den Facebook-video, som politiet i Macomb County bagefter delte.

Det var den video, der nu har affødt flere hadske kommentarer til Korisa.

Flere har nemlig kommenteret videoen – der viser selve redningsaktionen af Korisa – og det er ikke alle, der har pæne ord til overs for kvinden, der altså nærved druknede. Flere har således skrevet, at hun selv var skyld i ulykken, fordi hun er ”tyk”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-31_kl._19.21.17.png

Kvinden gik til genmæle på Facebook. Foto: Facebook

De hadske kommentarer fik for to dage siden hovedpersonen selv til at komme med et modsvar:

- Jeg er kvinden, der faldt i vandet, og jeg har læst alle kommentarer. Nogle af jer burde skamme jer over det, I skriver om mig, skriver Korisa, inden hun tilføjer, at hun godt er klar over, at man ikke skal gå på is, der ikke er frossent 100 procent til, og at det heller ikke var, hvad hun havde i gang i.

- Jeg fiskede på kajen, og da jeg vendte mig om, gled jeg, forklarer den unge kvinde.

- Det tog kun få sekunder, før isen gav efter, for – som I alle siger – er jeg en tyk kvinde.

Korisa skriver, at hun brugte alle sine kræfter på at holde sig vågen.

- Det tog kun ca. to minutter, så kunne jeg ikke længere føle mine ben.

- Jeg brugte al min styrke på at holde mig vågen, fortæller kvinden i sit Facebook-svar.

Politiet har også kommenteret den række af hadefulde beskeder, som Korisa modtog efter sin redning:

- Lige meget, hvad du gør, eller hvordan du gør det, vil der altid være nogen, der kommer med dumme kommentarer. Ved at dele din historie hjælper du oplyse andre og på den måde kan du redde en anden fra at gennemgå det, du gik igennem. Fortsæt med at være stærk, vi synes, du er en smuk og modig kvinde.

Du kan se redningsaktion øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold