Krimi21. april 2022

Tæskede 72-årig dame og stjal hendes bil: Så slog karma til

En 72-årig kvinde blev udsat for et groft overfald, hvor hun samtidig fik stjålet sin bil. Kort efter døde gerningsmanden, da han forulykkede i det stjålne køretøj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shirlene_72_old_grandmom_beaten.jpg
 Foto: Privat

Eksisterer karma egentlig? Det har været til diskussion igennem århundreder, og vil formentlig være det lige så længe fremover.

Nogle vil dog mene, at lige netop karma spillede en rolle, da 72-årige Shirlene Hernandez fra San Antonio, USA, blev udsat for et groft overfald og samtidig fik stjålet sin bil.

For kort tid efter kørte gerningsmanden galt og blev så kvæstet af sine skader, at han afgik ved døden.

Det skriver nyhedsmediet Daily Mail.

FORSLÅET BEDSTEMOR

Shirlene Hernandez blev 12. april brutalt overfaldet, da hun i sin bil stoppede på en tankstation for at få sig en sodavand.

Her gik en mand til angreb på den 72-årige kvinde og tildelte hende adskillige knytnæveslag i ansigtet og stjal herefter hendes bil.

Flere vidner forsøgte ifølge politiet at tackle angrebsmanden, men det lykkedes ham alligevel at stikke af i bilen.

Kort tid efter kørte gerningsmanden galt på motorvejen og blev i forbindelse med ulykken så kvæstet, at han afgik ved døden. Politiet fandt bilen totalskadet med gerningsmanden siddende i.

Nogle ville måske fryde sig over gerningsmandens skæbne, men ikke 72-årige Shirlene Hernandez.

- Mange mennesker ville nok sige ”what goes around comes around, karma”, men sådan tænkte jeg ikke.

- Jeg blev oprigtigt trist over, at han var død, udtale kvinden efter gerningsmandens skæbne.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/shirlene_72_old_grandmom_beaten.jpg

Shirlene Hernandez som hun så ud efter overfaldet. Foto: Privat

MANGLER EN BIL

Men Shirlene Hernandez står tilbage med lidt af et problem – hun mangler en bil, så hun kan komme på arbejde.

- Jeg vil bare ikke stoppe med at arbejde, så på en eller anden måde bliver jeg nødt til at få en anden bil. Det kræver dog penge, så det bliver jeg nødt til at finde ud af, forklarede kvinden.

Derfor har hendes barnebarn Helen Garcia startet en crowdfunding indsamling, så hendes bedstemor igen kan komme på arbejde.

I skrivende stund har indsamlingen rundet hele 28.000 dollars (cirka 192.000 kroner red.), så mon ikke, at der bliver råd til en ny bil i den nærmeste fremtid.

Sponsoreret indhold